Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.
Trendspotting: Find festskoene frem og dans til maden

Trendspotting: Find festskoene frem og dans til maden

30. jun. 2016

MILJØ: Pop-ups og take-overs bryder trenden med intimitet og stadigt tættere nærmest fysisk nærhed til gæsten. Men fest og musik har de til fælles. Her er årets vigtigste tendenser, når det kommer til restaurantindretning og miljø.

Årets fest: Everywhere
2016 er året, hvor festen er brudt ud i lys lue – og ikke kun på Oubæks partyrestauranter og resten af Kødbyens gå-i-byen-spisesteder, der brød lydmuren for år tilbage. Overalt i landet er der skruet en smule (eller voldsomt) op for musikken, mens det, der før var tør hvidvin, nu forlader baren i form af old fashioneds, sazeracs og whisky sours, og vi fingersnacker os råbende igennem 1.500-kroners-måltiderne, mens vi taler om noget andet.

Årets lydkulisse
• Downton Abbey-introen, The Restaurant By Kroun, København
• A capella-udgave af How Will I Know, Ante, København
• To Chet Baker-numre på repeat, WarPigs
• Wu-Tang Clan, Bodil, København
• Moonjam, Sinatur Haraldskær
• ”Hidsig italiensk popmusik”, Il Grappolo Blu, København
• ”Cheesy fransk popmusik”, Mêlée, København
• ”Svedig soul”, Kødbyens Fiskebar, København
• 80’er-puddelrock fra Great White, Kung Fu Izakaya II, København

Årets opdækningstrend: Fra uden dug til uden noget
Det er længe siden, selv de bedre restauranter smed dugen, og i 2016 smider de resten. Nyeste trend er helt bare rum med helt bare borde, der højst er dekoreret med et minimalistisk, jordfarvet saltkar fra en lokal pottemager. Nationens blufærdighed stiger, men restaurantbordene må gerne være nøgne, fx på Substans, Domestic og Hærværk, Aarhus

Årets toiletter
• Beautybox for viderekomne: Vaseline, tandskyl, neglelakfjerner, pudder, tandtråd, bodymilk og plaster – just in case – på SmækkerLækker, Kolding
• Med udsigt over byen, Sticks ’n’ Sushi på Tivolihotellet, København
• Det, de unge vil ha’: Take That-plakater (til damerne) og pin-ups (til herrerne), Pluto, København
• What goes up must come down: Toilettet er også vinlager på Klassisk 65, Aarhus

Nærhed 1: Topstederne downsizer
For et par år siden knopskød mange restauranter med bistroudgaver, fx Bæst, Uformel, No. 2, Brasserie V og Frøken Koch. Nu nedskalerer topstederne deres primære restaurant til mindre lokale og færre kuverter for at opnå intimitet, nærhed og eksklusivitet i jagten på den ultimative oplevelse, fx Geranium, Alchemist, Ante og Kadeau, København

Nærhed 2: Køkkenet ud i restauranten
Vi har længe set kokkene i restauranten. Nu ser vi også selve køkkenet i restauranten. Alle borde bliver chef’s tables, når maden laves i samme lokale få meter fra din stol, fx Geranium og Kadeau, København

Nærhed 3: Dig ud i køkkenet
Vi vil helt tæt på the action og gastronomiens actionhelte. Efter middagen får vi en tur rundt i køkkenet. I køkkenhaven. Eller vi spiser en ret i drivhuset med kokken. Eller vi indtager måltidet i en smal spisebar og sveder, raser og griner med kokkene få centimeter fra tallerkenen. Up close and personal, fx på Toro og Italodisco, København

Årets powertools
• Smukt sort og tonstungt bestik, Møller Snaps & Smørrebrød og Uformel, København
• Guldbestik, Frederikshøj og Restaurant FF, Aarhus, og Alchemist, København
• Sølvbestik, Restaurant Knapp, Aabenraa
• Klør fem, Llama, Alchemist og Noma, København

Take-over-trend
Hvis du troede, du kendte kokken på din yndlingsrestaurant, kan du godt tro om. På fredag kommer en skægget dude fra San Francisco og laver gyoza og ramen og kimchi og surdej og svedige rubs i en af de såkaldte take-over, hvor dygtige kokke shopper venues; samarbejder på kryds og tværs; popper op her og der og alle vegne; bytter restauranter og mødes til ”kokketræf” og konkurrencer i alt fra hotdogs til jomfruhummer. Viden deles, idéer udveksles, gæster glædes, og sød kulinarisk musik opstår.

Artiklen blev bragt i White Guide 2016/17, som udkom den 23. maj 2016 med anmeldelser af de 331 bedste restauranter i Danmark. Foto fra Hærværk: Skovdal.dk

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Intimt og intenst på Danmarks mindste restaurant

    KØBENHAVN: Intimt og intenst på Danmarks mindste restaurant

    .

    Kiin Kiin 71

    Nyhavn 71
    1051 København K
    +45 51 44 59 58
    kiinkiin71.dk

    For enden af Nyhavn ligger Suhrs Pakhus, der nu huser 71 Nyhavn Hotel og restauranten Sea by Kiin Kiin. Siden efteråret 2018 kan du også finde Kiin Kiin 71 på adressen, der eksisterer som en slags restaurant i restauranten hos Sea by Kiin Kiin.

    Der er tale om Danmarks mindste spisested med plads til kun seks gæster, der bliver ført igennem en omakase-seance i fire akter med 36 serveringer uden kød, men med alt godt fra havet. Første akt foregår stående under de kraftige loftsbjælker ved indgangen til Sea by Kiin Kiins spiselokale.


     

  • ODENSE: Det ambitiøse madværksted

    ODENSE: Det ambitiøse madværksted

    .

    Aro

    Østerbro 32
    5000 Odense C
    +45 42 83 23 15
    restaurant-aro.dk

    Kokkene Christoffer Schärfe og Bjørn Jacobsen har skabt en lille rustik perle af en restaurant i et tidligere autoværksted på det yderste Østerbro i et af Odenses gamle industrikvarterer. Aro er indrettet råt, men charmerende med højt til loftet, blanklakerede plankeborde og forskellige tæpper på det rå gulv.


     

  • KØBENHAVN: En perle på bådebroen

    KØBENHAVN: En perle på bådebroen

    .

    La Banchina

    Refshalevej 141A
    1432 København K
    +45 31 26 65 61
    labanchina.dk

    La Banchina hører hjemme i B&W’s gamle hovedvagtsbygning på Refshaleøen. Hovedvagtsbygning lyder imposant, men navnet dækker i virkeligheden over et beskedent og gammelt blåmalet træskur – men ikke desto mindre et skur med bådebro og byens bedste udsigt over Inderhavnen.


     

  • KØBENHAVN: Fræk og festlig lillesøster

    KØBENHAVN: Fræk og festlig lillesøster

    .

    Roxie

    Bremerholm 6
    1069 København K
    +45 53 89 10 69
    roxie.dk

    Luksushoteller skyder op som paddehatte i København i disse år, og et af dem er Herman K i Indre By, som har sat holdet bag Kadeau og køkkenchef Anika Madsen til at styre hotelrestauranten Roxie.


     

  • KØBENHAVN: Et genfødt unikum

    KØBENHAVN: Et genfødt unikum

    .

    Noma

    Refshalevej 96
    1432 København K
    +45 32 96 32 97
    noma.dk

    Med den nye inkarnation af restauranten på Refshaleøen har René Redzepi og co. skabt en restaurant og en måltidsoplevelse, som på alle måder er enestående.


     

  • WHITE GUIDE KÅRER NOMA TIL ÅRETS RESTAURANT I WHITE GUIDE 2019 – SE LISTEN MED ALLE PRISVINDERE HER

    WHITE GUIDE KÅRER NOMA TIL ÅRETS RESTAURANT I WHITE GUIDE 2019 – SE LISTEN MED ALLE PRISVINDERE HER

    WHITE GUIDE KÅRER NOMA TIL ÅRETS RESTAURANT I WHITE GUIDE 2019 – SE LISTEN MED ALLE PRISVINDERE HER

    Noma er tilbage på tronen som landets ypperste gastronomiske spydspids. Restauranten, som tidligere i år genåbnede i nye klæder på Holmen, vandt mandag den 19. november den eftertragtede pris som ‘Årets Restaurant’, da White Guide kunne løfte sløret for årets guide til landets 153 bedste restauranter ved en festlig prisoverrækkelse på SOHO i den københavnske Kødby.

    Noma genvinder dermed titlen, som de senest kunne smykke sig med i 2016. White Guide kårer Noma til ‘Årets Restaurant’, fordi de sammenlagt har fået flest point for mad, som er den del af restaurantoplevelsen, White Guide vægter højest. Derudover vurderes alle restauranter i kategorierne ‘service’, ‘drikkevarer’ og ‘miljø og stemning’, og her trak Noma sammenlagt det længste strå, skarpt forfulgt af Koks, Mielcke & Hurtigkarl og Geranium.

    Prisindstillingen til Noma og de 13 øvrige prisvindere samt nominerede kan ses herunder. 


     

  • PARTNERNYT: Champagne Yvonne Seier Christensen – Les Cinq Filles V

    PARTNERNYT: Champagne Yvonne Seier Christensen – Les Cinq Filles V

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Champagne Yvonne Seier Christensen – Les Cinq Filles V som partner.

    Hos Champagne Yvonne Seier Christensen – Les Cinq Filles V arbejdes der kun sammen med topproducenter rundt omkring i Champagne, hvilket gør det muligt at have vine fra forskellige terroirs med deres egen personlighed og udtryk.


     

  • PARTNERNYT: Tari Faroe Seaweed

    PARTNERNYT: Tari Faroe Seaweed

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Tari Faroe Seaweed som partner.

    TARI – Faroe Seaweed er en færøsk tangvirksomhed med over ti års erfaring indenfor makroalgedyrkning, høstning, videreprocessering og produktudvikling. Søskendeparret Agnes Mols Mortensen og Mortan Mols Mortensen ejer og driver virksomheden, og biologisk bæredygtighed er fundamentet, som de bygger på. TARI har opbygget kompetence indenfor alle led i værdiforøgningskæden, fra de mikroskopiske stadier i tangdyrkningsprocessen og til højkvalitetsprodukter og ingredienser, og produktionsmetoderne udvikles løbende for at opnå den bedste kvalitet. ”Ocean”-produkterne er TARIs højkvalitets madprodukter. De er rene tangprodukter, som tørres ved under 30°C for at bevare så meget som muligt af den oprindelig råvarekvalitet. TARIs nyeste produkt er et tangsalt, og det indeholder egen produktion af færøsk havsalt.

    Læs mere her


     

  • PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Barfod Vin som partner.

    BARFOD VIN er unikke nordiske koldklimavine fra Røsnæs, den yderste, solbeskinnede og forblæste udkant af Vestsjælland. Landskabet er dramatisk kuperet randmoræne; et istidslandskab med banker af silt, sand, ler, grus og sten. Virkelig dårlig landbrugsjord. Virkelig godt mikroklima for vindyrkning på de sydvendte skråninger mod Kalundborg Fjord.
    Druerne får nogle tæsk her. Af sol, vind og salt fra havet. Små druer med intens smag som vilde bær. Især i de sandede dele af marken, hvor grønne druer bliver ravgyldent solbrændte, og sødmen varm som honning.


     

  • AALBORG: Fransk bistro er med på moden

    AALBORG: Fransk bistro er med på moden

    .

    Bistro Dejavú

    Ved Stranden 7 D
    9000 Aalborg
    +45 40 30 49 28
    bistrodejavu.dk

    Aalborgs  restaurantscene  har  i  de  senere  år  oplevet  et  sandt  boom,  og  Bistro  Dejavú  er  blandt  de  nyeste  skud  på  stammen  i  det  øvre  mellemniveau.  På  den  franske  bistro  vækkes  genkendelsens  glæde  af  flere  retter,  og  med  smagen  i  højsædet  får  det  klassiske  også  indimellem  et  fint,  moderne  præg.  Vores  første  ret  er  norske  kammuslinger,  der  har  en  vellykket  sprød  overflade  og  karakteristisk  smeltende  blød  midte. 


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App