Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

Top 10: Årets bedst anmeldte nye restauranter

Top 10: Årets bedst anmeldte nye restauranter
30. dec. 2015

WHITE GUIDE: Fra klassisk dansk, fransk, italiensk og nynordisk over molekylært og junglegastronomi til folkeligt verdenskøkken og sommermad på en klippekant. Her er de bedst anmeldte restauranter, som er nyåbnede, relancerede eller har skiftet køkkenchef i 2015.

Året rundt er White Guide på farten for at finde de bedste restauranter i hele Danmark, og lige nu er jagten sat ind på at finde de 300+ bedste restauranter, som skal med i White Guide 2016/17. Guiden udkommer som vanligt til foråret, men som noget nyt i år er vi også begyndt at publicere anmeldelser løbende af nyåbnede eller relancerede steder i vores app. Her har vi samlet et uddrag af de bedst anmeldte blandt de 32 nye eller relancerede restauranter, vi har besøgt i 2015.

Blandt boblerne til listen er Veto (Aarhus, 29/71 point) Eldorado (København, 28/71 point), Gourmet Restaurant Bühlmann (Aalborg, 28/70 point) og Leaven (København, 28/69 point), og i løbet af 2015 har der været flere interessante nyåbninger/relanceringer af restauranter, som vi publicerer anmeldelser af i januar. Blandt dem kandiderer Otto, Kadeau København og Domestic til placeringer højt på listen.

Pointene angives som madpoint/totalpoint. Få begreberne uddybet her.

1. Fransk/nordisk symbiose i eksklusive rammer

At træde ind i lobbyen til det historiske Hotel d'Angleterre, hvor både rockstjerner og oliesheiker tjekker ind, når de er i København, er en oplevelse i sig selv. Ronny Emborg er rykket til New York, og køkkenchefen på Marchal hedder i dag Christian Gadient. Her får man, hvad man forventer, og det endda til en ganske rimelig pris. Mad, vin og betjening hverken provokerer eller distraherer – det er fransk/nordisk comfort food deluxe serveret i eksklusive rammer med et internationalt feel, som spiller 100 procent sammen med det, der kommer på tallerkenerne. (Marchal fik ny køkkenchef i foråret 2015 og er derfor nyanmeldt).

Point: 35/84
Hvor: Marchal, Hotel d'Angleterre, Kongens Nytorv 34, København K

2. Kokkebrødre i cool comeback med postmoderne retrokøkken 

Med genåbning af deres gourmetrestaurant markerer de tre Koch-brødre det mest opsigtsvækkende comeback på den aarhusianske madscene i årevis. Restauranten har samme adresse ved lystbådehavnen, og ud over nyt interiør ligner etablissementet sig selv. Det gælder også brødrene, der suser rundt mellem gæsterne. De tapper, krydrer, mixer og låner fra nær og fjern, egne meritter og seneste mode. Det er postmoderne. Det er retro. Men frem for alt udogmatisk og dog stærkt forankret i det klassisk franske. Anført af trekløverets kreative ener, Jesper Koch, er brødrenes comeback i landets superliga en velsmagende realitet.

Point: 34/81
Hvor: Restaurant Koch, Kystpromenaden 5, Aarhus

3. Munkens molekylære maratonmiddag

Der hviler en sympatisk ånd over hele Alchemist-projektet, som er at betragte som et helaftensshow med mad i hovedrollen, snarere end et konventionelt restaurantbesøg. Serveringerne kommer flyvende i maskingeværtempo, og tallerkener er der ikke mange af hos alkymisten. Det ER befriende fjollet at male sit eget lille kunstværk af spiselige farver. Og det smager både godt og er smart tænkt at servere et ”spejlæg” på mango og vanilje, som skal drysses med ”salt og peber” som viser sig at være yoghurtpulver og lakrids. Alchemist er en eksplosion af gastronomisk nysgerrighed og legesyge, og når al energien styres i de rigtige former, er oplevelsen himmelsk.

Point: 34/79
Hvor: Alchemist, Århusgade 22, København

4. Mildt asiatisk/nordisk/latino-lir på højt niveau

Rollen som køkkenchef på Tree Top er overtaget af Rasmus Munks tidligere (og næsten ligeså unge) souschef Bryan Francisco, og det viser sig hurtigt, at det slet ikke står på hans agenda at sænke de  kulinariske ambitioner. Råvarerne er godt nok generelt blevet lidt mindre blærede og serveringerne mindre bombastiske, men det opvejes af  interessante latinamerikanske inspirationer, smukke præsentationer og nænsom råvarehåndtering. Tree Top holder stadig mesterklasse-niveau, og vi applauderer den modige drejning mod et eklektisk, latino-asiatisk-nordisk køkken.

Point: 33/79
Hvor: Tree Top, Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, Vejle

5. Gammel Skagens "gamle dame" har tøjlet vildskaben

Dennis Juhl har taget over efter Thorsten Schmidt, og vildskaben er lagt i tømmer og sluppet i mindre doser, så gæsten ikke skal sidde på nåle og tage stilling ved hver eneste ret. På køkkenteknikken og tilberedningerne er der intet at pege fingre ad. Ruths store mangel - og det ER en mangel på dette niveau - er det smalle vinkort. Hovedrettens andebryst kunne være rødere, og dessertens islåg forbliver iskolde, hårde kantede flager. Men det er småting i et forløb af blide sinuskurver, opsigtsvækkende æstetik, men ingen rynkede øjenbryn, nidkær køkkenpræcision, veludførte klassikere. Ruths er rejsen værd. (Ruths Hotel fik ny køkkenchef i begyndelsen af 2015 og er derfor nyanmeldt, red.).

Point: 36/78
Hvor: Ruths Gourmet, Ruths Hotel, Hans Ruths Vej 1, Skagen

6. Taller baner vejen for en ny kulinarisk æra

Taller er Københavns første sydamerikanske restaurant i topklasse med store ambitioner om at skabe traditioner for et nyt latinamerikansk (jungle)køkken. Køkkenchefen Karlos Ponte har sin venezuelanske kultur med sig og har kombineret den med uddannelse hos nogle af Danmarks bedste kokke udi molekylært og nyt nordisk køkken. Det mærker du allerede i den lille stribe af appetizers, hvor køkkenets nytænkning står klart i et stykke palmemarv fyldt med lun rieslingskum, et drys hamppulver og sichuan-peberkorn på toppen. Vi er på vej mod en ny kulinarisk æra, og Taller viser en af tidens mest spændende og velsmagende veje på gastronomiens himmel.

Point: 33/78
Hvor: Taller, Tordenskjoldsgade 11, København

7. Ny norsk gourmetrestaurant er skarp til prisen

Mens toneangivende nyåbninger på restaurantscenen i København domineres af glokale verdenskøkkener, har byen nærmest ubemærket fået en ny gourmetrestaurant, som hylder det nordiske. Navnet er Naert, og inspirationen kommer fra den unge køkkenchef Jacob Burmølle-Jensens tid på restauranten Bare i Bergen. Med sig har han bragt unikke norske råvarer og en tilgang til madlavning, der afspejler den nøjsomhed, som fra gammel tid har været et grundvilkår for nordmændene. Konceptmæssigt opfinder Naert ikke den dybe tallerken, men er et skridsikkert bud på en helstøbt gourmetrestaurant med skarphed i indretning, servering, mad og vinvalg. Og det til en pris, som er rigtig fornuftig i forhold til niveauet.

Point: 32/75
Hvor: Naert, Pilestræde 63, København

8. Ponyspark med udsigt og personlighed

Bornholms fornemmeste gourmetdestination, Kadeau, har fået en lillebror, der selvsikkert galopperer ind blandt øens allerbedste spisesteder. Den nye Pony er formet efter skabelonen fra sin navnebror i København, men her kan du spise på kanten af det bornholmske nordlands forrevne klipper, mens du lytter til bølgernes slag mod granitten og betragter mågerne, som dykker i sommervinden. Rammerne indbyder til, at maden indtages i klipklappere, men SommerPonys råvarefilosofi står i skærende kontrast til sommerlandets traditionelle friture og frostvarer. Til den ‘stressfri’ laks serveres danske ærter, salat og en let mormordressing – jo tak, det er dansk sommer. SommerPony er hele ferien værd. (SommerPony er vinterlukket frem til sommeren 2016, red.)

Point: 31/73
Hvor: SommerPony, Strandvejen 68, Allinge

9. Italienske nyfortolkninger med sikker hånd

På én Aarhus' mest prominente adresser har københavnske David Fischer påtaget sig ansvaret som køkkenchef på den nyåbnede og italiensk inspirerede GÄST. Med sikker hånd leverer køkkenet visuelt flot serverede retter, der smagsmæssigt sidder lige i skabet. Der er ikke tale om kulinariske revolutioner, men sikre klassikere som får et lille og uprætentiøst twist. GÄST disker op med virkelig gode smagssammensætninger og nyfortolkninger, og placerer sig selvsikkert blandt Aarhus' allerbedste italienske restauranter.

Point: 31/72
Hvor: GÄST, Banegårdspladsen 14, Aarhus

10/1. Lækker balance mellem mode og folkelighed

Folkene bag Hotel Frederiksminde har taget over på Rønnede Kro, og der er blevet ryddet op i procedurer, udtryk og køkkenstil, som stadig er landligt hyggelig og dansk, men knivskarp i tilberedning og tilsmagning. Vinkortet er moderne, men folkeligt, og det er en balancegang, som Rønnede Kro rammer flot igennem alt fra jazzmusikken i højtalerne til udvalget af øl og snaps og vægtningen mellem traditionelle og mere tidssvarende titler på menukortets retter. At en landevejskro mellem Køge og Næstved formår både at begejstre lokalbefolkningen på en onsdag og holde et højt gastronomisk niveau er noget af en bedrift, som lykkes til fulde.

Point: 28/72
Hvor: Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, Rønnede

10/2. Vellykket folkelig modegastronomi

Musling er lillesøster til Kødbyens Fiskebar, et af Københavns mest folkekære, friske og funky spisesteder. Slægtskabet viser sig i et velkurateret drikkevareudvalg og det overordnet maritime fokus. Men Musling er (endnu) mere minimalistisk indrettet, og lokalerne har ikke helt den samme labre vibe som i Kødbyen. Menuen ægger effektivt med kompositioner, der er moderigtigt balanceret mellem et sæsonfriskt nordisk forlæg og krydrede inspirationer fra alle fire verdenshjørner. Musling er fuld af kreative indslag og sjove smagsoplevelser, et innovativt spisested, som ville blive helt fantastisk, hvis køkkenet turde give sig helt hen til sin verdenskulinariske tematik.

Point: 28/72
Hvor: Musling, Linnésgade 14, København

Vil du læse flere anmeldelser?

Du får gratis og uforpligtende adgang til alle anmeldelser publiceret i White Guide 2015/16, hvis du opretter dig som registreret bruger af whiteguide.dk. Det kan du gøre her.

Nye anmeldelser kan dog kun læses i White Guide App. Appen fås til iphone i iTunes/App Store. Den kan downloades og bruges gratis, men det koster 79 kr., hvis du vil have adgang til udvidede funktioner, herunder løbende nye anmeldelser og restaurantnyheder. I appen kan du læse ovenstående anmeldelser i deres fulde længde.

Foto: Marchal (PR)

 

Mere restaurantnyt

  • Restaurant BROR får en lille

    Restaurant BROR får en lille

    På torsdag den 27. november åbner Café lillebror, der startede som en idé om københavnerrestauranten BRORs eget bageri, men som nu åbner som en vaskeægte restaurant i sin egen ret med både gedde, gråand, okseribben og pighvar på menuen.


     

  • White Guide på din telefon og tablet

    White Guide på din telefon og tablet

    Nu kan du læse White Guides anmeldelser på din telefon og tablet ved hjælp af White Guide App, der netop er udkommet til iOS og Android. App'ens grundoplysninger og funktionalitet er gratis; anmeldelser og point koster 79 kr. for alle 260 restauranter.  

    Med White Guide på din telefon og tablet kan du let og hurtigt orientere dig blandt Danmarks bedste restauranter.

    Guiden giver dig fyldige beskrivelser og kritiske anmeldelser af 260 restauranter i alle dele af landet, skrevet af professionelle madanmeldere.

    Masser af gratis info


     

  • Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Hos Boldt i Aalborg har ansat den 23-årige Simon Christensen som køkkenchef. Restaurantens nye legende køkken skal bringe Hos Boldt op blandt den nordjyske hovedstads allerbedste spisesteder.


     

  • White Guide lancerer nordisk guide

    White Guide lancerer nordisk guide

    NORDENS 250 BEDSTE RESTAURANTER SAMLET I ÉN GUIDE. Den 15. december 2014 udkommer den første udgave af White Guide Nordics med anmeldelser af de 250 bedste restauranter i Danmark, inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Finland og Island.

    Siden 2004 har White Guide været den førende restaurantguide i Sverige, og i 2014 blev guiden lanceret i Danmark. Guiden omfatter flere end 800 restauranter i de to lande og er dermed en vigtig faktor i den fortsatte positive udvikling af den gastronomiske scene i de to kulinarisk dynamiske lande.

    Den internationale interesse for nordisk gastronomi er enorm, og der har været et stærkt stigende behov for en omfattende guide til hele spektret af restaurantoplevelser i Norden – ikke kun i hovedstæderne, men også de bedste restauranter i andre større byer og på landet.


     

  • White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    Her til aften lancerer White Guide i Sverige en nye hjemmeside på whiteguide-sweden.com. Sitet er på engelsk og byder både på restaurantnyheder og gratis adgang til anmeldelser af 250 svenske restauranter. Sitet er et første skridt i retningen af den engelsksprogede White Guide Nordic, der udkommer sidst på året. 

    Læs White Guide Sveriges pressemeddelelse herunder.
     


     

  • Essens er åbnet i Frederikshavn

    Essens er åbnet i Frederikshavn

    I torsdags åbnede Restaurant Essens i Frederikshavn. Køkkenchef er Tonny Kristensen, hvis tidligere restaurant, Snerlen, blev bedømt af White Guide til "Meget højt niveau".


     

  • Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    I dag åbner holdet bag Frederikshøj deli, konditori og smørrebrødrestaurant på hjørnet af Grønnegade og Åboulevarden i Aarhus. Navnet på det nye sted er F-Høj, og ejerne beskriver konceptet sådan her:

    "F-Høj er Restaurant Frederikshøjs nye lillebror. Vores ambition er at kunne tilbyde vores gæster klassisk smørrebrød med et tvist, lækre konditorkager, dejlig kaffe og udvalgte kolde drikkevarer.


     

  • Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking, der for 10 gang fylder den danske hovedstad med mere end 100 unikke madevents, har netop påbegyndt årets sommerprogram, som kan ses på copenhagencooking.dk. Tag til middag i danske topkokkes private gemakker, deltag i syltetøjsworkshop i et brombærkrat, eller indtag en kongelige middag i Christiansborg Slots festkøkken.


     

  • Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye og gamle restauranter, som bør testes til White Guide 2015, og deltag i lodtrækningen om 16 guidebøger.

    Det er en travl og spændende tid på White Guide-redaktionen. Listen med restauranter, der skal testes til 2015-udgaven er allerede lang - længere end til 2014 - men har den nu også det hele med?

    Det spørgsmål vil vi gerne sende videre til dig. Hvilke restauranter mangler i White Guide?


     

  • Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi, der i mere end 20 år har været blandt landets mest fremtrædende sushi-restauranter, og som i dag driver 10 spisesteder i København, bliver den første MSC-certificerede restaurant i Danmark.

    MSC står for Marine Stewardship Council og er en privat og international mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri, som modarbejder overfiskning, ulovligt fiskeri, bifangster og spild af fisk.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App