Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.
Den lokavore bølge er nået til Roskilde

Den lokavore bølge er nået til Roskilde

13. nov. 2015

RESTAURANTNYT: Roskilde har fået en ny restaurant med mad lavet af lokale råvarer fra Søren Wiuff og Kiselgården og biovin i vinskabet. Moehr hedder det nye sted, som ligger i gågaden Skomagergade, midt i Roskilde.

I det lokale, hvor konditoriet og caféen Druedahl’s før lå, er alt revet ud, og der findes ikke en klinke, som ikke er skiftet, fortæller Peter Møller, som står bag det nye sted sammen med Flemming Haahr Larsen. Ombygningen har de selv stået for i samarbejde med håndværkere og designfirmaet One Funky Furniture. Her er råt træ, beton, biovin i vinskabet og lokale råvarer fra Søren Wiuff og Kiselgården i køkkenet. Med andre ord skiller Moehr sig væsentligt ud fra Roskildes andre restauranter, fortæller Peter Møller, som er stedets køkkenchef.

- Roskilde er en kæmpe by. Her bor masser og mennesker, og her er også masser af restauranter. Men næsten kun kæder eller steak houses, og ikke et ondt ord om det. Men vi synes, at byen savner noget lidt mere københavnerchict.

De fleste kokke og tjenere på Moehr har arbejdet på toprestauranter i hovedstaden, og Peter Møller selv var indtil for nylig souschef på gourmetrestauranten i Hotel Frederiksminde ved Præstø. Flemming Haahr Larsen er et kendt ansigt i Roskilde, blandt andet som ejer af Druedahl’s gennem flere år, og han vil være restaurantchef på Moehr. 

Restauranten er åben morgen, middag og aften. Til de morgenfriske er der fx  surdejsbrød med jernvedost, spejlæg og østers med vinagrette. Til frokost serveres salater og smørrebrød med et nynordisk touch. Og aftenmenuen består i tidens ånd af masser af småretter, som kan plukkes frit fra kortet. Nå ja, og naturligvis bøf med béarnaise, enten i form af modnet rib-eye eller rib-on-bone til deling mellem to. Indtil kl. 16 kan man desuden også droppe forbi til et stykke hjemmebagt kage og en kop kaffe.

Moehr er netop åbnet i Skomagergade 40, Roskilde. Restauranten er åben mandag til torsdag 9-23 og fredag-lørdag 9-02. Der serveres morgenmad fra 9-11, frokost fra 11.30 til 15 og middag fra 17.30-21.30.

 

Mere restaurantnyt

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App