Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

Restaurant Slotskælderen, Kokkedal Slot, Hørsholm - Nu: God klasse
Anbefaling: En klasse op

19. mar. 2017
Anmeldelsestekst: 
Med et koncept der er en elegant kombination af det fine, franske køkken og ny-nordisk – mad der overrasker og pirrer, der skaber originale, visuelle oplevelser og smage, som på én gang er innovative og velkendte læste jeg på nettet og det måtte jo lige prøves af og man må sige det er fuldstændig rigtigt et af de bedst måltider Jjeg har oplevet i Nordsjælland. Vi fik 5 retter, østers er nok det bedste Jeg har smagt i lang tid. Blev efterfuldt af rimet laks og helleflynder som var super. Tatar nok en af de bedste. Kalvekæbe med kærnemælk fantastisk smag. Desserten var også helt fantastisk. ikke at forglemme vi fik dejlige vine til.

Anmeldt af: Jan

 

Flere Guiding Guest anmeldelser

  • Mash Aarhus, Aarhus - 
    Anbefaling: En klasse ned

    03. sep. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Byens bedste bøffer - hvis man er heldig. Ud af de 15 besøg jeg har haft der har jeg måtte lade kødet gå ud hver 3. gang - typisk fordi det ikke er stegt korrekt. Det må man forvente når man betaler 400-500 kr for en bøf. Arrogant betjening. Tilbehør som kartofler og saucer er altid helt i top. Brødet perfekt og lunt. Dejligt interiør og centralt beliggende i byen. For dyrt i forhold til kvaliteten.

    Anmeldt af: Jens

     

  • Restaurant Koefoed, København K - 
    Anbefaling: En klasse op

    29. aug. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Vi havde en perfekt aften. Mad - vin , hvor vi tog den opgraderede version af vinmenuen , og ikke mindst service var som man bare håber at få, men så sjældent får. At køkkenet kan sine sager, ses tydeligt af det faktum, at jeg nød af spise selleri ! Det er en sjælden kunst, da jeg normalt vil gå meget store omveje for at undgå denne grønsag. Vi vil helt sikkert vende tilbage, og kan på det varmeste anbefale dette sted til alle der vil have en skøn og rolig aften.

    Anmeldt af: Mia

     

  • Bar Central, København K - 
    Anbefaling: En klasse op

    14. aug. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Moderne og alligevel klassisk. Den helt rigtige afbalancering. Modige fortolkninger af klassiske retter som i langt de fleste tilfælde holder. Skønt med pankofriterede frølår. Har smagt en del af de kolde anretninger og de er skønne. Kyllingesalat, hønsesalat og kartoffelmaden er absolut blandt favoritterne. Altid velanrettede og velsmagende. Chilimayoen er ligeledes et hit. Stort og godt udvalg af vine. Absolut en genganger. Kommer der igen og igen.

    Anmeldt af: Linda

     

  • , København K - 
    Anbefaling: En klasse op

    14. aug. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Ganske enkelt fordi det drejer sig om ærligt mad uden unødvendige dikkedare. Man er altid sikker på at den sidder lige i skabet og der bliver ikke gået på kompromis med noget. Det er en oplevelse at spise hos Claus Christensen, blandt andet fordi det netop er de råvarer der er bedst på dagen, som han vælge at bruge dagens serveringer. What you see is what you get. Bedre tatar skal du lede længe efter. Min oplevelse er, at Claus laver mad, fordi han ganske enkelt ikke kan lade være, ikke fordi han er nødt til det. Han laver mad der er til at forstå og han holder fast i de gode gamle dyder. Hvor er det skønt.

    Anmeldt af: Linda

     

  • Fredensborg Store Kro, Fredensborg - 
    Anbefaling: En klasse op

    02. aug. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    En top-upplevelse! Strålande oysters med variation. Helleflundra som smalt i munnen (42 grader) med en perfect hollandaise vars milda smak harmonierade totalt. Ambitiös och hög nivå på hantverket med engagerad och intresserad service personal. Sammantaget är detta en restaurant med höga ambitioner att servera en riktig måltid på hög nivå, och är inte endast ett kemiskt laboratorium som tar hjälp av rök och skum. Mycket hög nivå på totalupplevelsen! Per Settergren

    Anmeldt af: Per

     

  • Pony, København V - Nu: Meget god klasse
    Anbefaling: Rigtig bedømmelse

    19. jul. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    SommerPony på Bornholm besøgt til frokost. En virkelig dejlig oplevelse, omend køkkenet fremstod lidt enklere og mere "bistro" end jeg regnede med-måske netop fordi der var tale om en sommerfrokost på et sted som i den grad appelerede til andre end bare "madnørder"? En bønetallerken var på menuen - her er plads til alle. Det er nu ikke en kritik,da udførelsen af de forskellige retter var i top! Tartaren var en perfekt balance mellem god kødsmag fremhævet af peberrrodsmayo og urterne samt løgpulver/løg og crunch, som med tekstur og det urtede element fremhævede kødsmagen, frem for at drukne den som i en klassisk tartar. Svinebrystet var smørmørt og smagfuldt, og den milde hvidløgscreme og de nye løg lavet "al dente" gav masser af sommerlighed til retten, mens fedtegreverne tilførte et lækkert crunch. Desserten af skønne jordbær i selskab med frisk creme fraiche-sorbet, accentueret af flager af bagt hvidt chokolade,letbrændt marengs og sødskærm var en perfekt let og sommerlig afslutning.

    Anmeldt af: Jevgenij

     

  • Restaurant MeMu, Vejle - Nu: Mesterklasse
    Anbefaling: En klasse op

    14. jul. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Sikke en overraskelse at finde et sted med så solidt Michelin niveau på gågaden i Vejle. Tåler helt klart gentagelse. Mad med meget høje ambitioner der sikkert bliver indfriet og meget kompetent betjening / sommelier. Stedet virker lidt anonymt udefra, men overrasker positivt ved det 'rene' design uden det bliver for formelt. Perfekt til romantiske middage eller gourmet mad med venner eller forretningsforbindelser.

    Anmeldt af: Albert

     

  • Restaurant Møf, Aarhus - 
    Anbefaling: En klasse op

    29. jun. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Fremragende dansk bistro. Startede med bløde bobler i form af champagne Charpentier og små snacks af sprøde maltkiks med laks og chips med hønsesalat. Rustik og alligevel elegant start. Først kom rimmet kammusling med hummermayonnaise agurk og dild. Så poussin med kartofler og asparges. Bedst var dog desserten med jordbær, brændt marengs og hybenrose. Den parfumerede sødme fungerede uden at blive enten kvalm eller overdøvende; jordbærerne gik fint igennem. Maden er måske ikke den store åbenbaring, men vinder alligevel på de gode kombinationer og tilberedningen, som sad lige i skabet. Betjeningen gør ikke megen væsen af sig, men er opmærksom, smilende, høflig og ikke mindst vidende om kortet, mad som vin. Betjeningen passer m.a.o. til stilen, ikke for meget, ikke for lidt, ikke for stiv ikke for slap. Vinkortet er overskueligt og med rimelige glaspriser. Tak for det. Møf er bare møf.

    Anmeldt af: Troels

     

  • Frederikshøj, Aarhus - Nu: International mesterklasse
    Anbefaling: Rigtig bedømmelse

    24. jun. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Frederikshøj er en oplevelse på 1. klasse. Det gælder lige fra ankomsten, hvor man modtages af et yderst høfligt personale; det der i allerhøjeste grad er med til at understøtte den fuldendte oplevelse. Den imponerende udsigt, det stilrene design og kunsten glemmes næsten, uanset det i sig selv er et besøg værd. Vi startede med champagne og snacks. André Clouets blanc og rosé havde begge fine bobler og fin nærmest crèmet smag. Af snacksene var vi mest begejstrede for dildchips med dildcrème. Herefter fulgte retterne som perler på en snor. Bedst var kammuslinger under et låg af selleri, penslet med guld. Vinen på den spanske Godello-drue sad lige i skabet. Foie Gras med hindbær var himmelsk, om end den stegte blev en anelse for fed efter vores smag. Dessertens æstetik og sanselig var i sig selv en oplevelse ud over det sædvanlige. Vognen med petit fours afsluttede forbilledligt aftenen, om end sulten var væk. Wassim Hallals Frederikshøj er en referenceramme for andre restaurantsbesøg.

    Anmeldt af: Troels

     

  • Café Stranden, Henne - 
    Anbefaling: Rigtig bedømmelse

    23. jun. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Café Stranden viser hvordan en café bør være, og mange provins-caféer kan lære af Hans Beck Thomsens gastronomiske viden. Der er godt nok tale om de traditionelle caféretter, men med fokus på kvalitet, simplicitet og æstetik kommer maden op på et helt nyt niveau. Et niveau hvor smagsnuancerne fremstår veleksekveret og hvor ingredienserne er nøje udvalgt. Mange elementer går igen fra Hans Beck Thomsens tid på Henne Kirkeby Kro heriblandt blomsterne. Retterne inkluderer mange af sæsonens ingredienser og naturligvis har fisk en fremtæden rolle på menukortet. Der er ikke tale om en gastronomisk revolution, men derimod er retterne yderst delikate og byder på klassisk comfort food. Er pengepungen ikke til en frokost på den legendariske Henne Kirkeby Kro, er Café Stranden derimod et rigtig godt alternativ. Et alternativ hvor god mad er i fokus. Og så gør udsigten bestemt heller ikke noget.

    Anmeldt af: Oskar

     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App