Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

Hvordan vurderer White Guide restauranterne?

Et vellykket restaurantbesøg består af mange komponenter. White Guides anmeldere aflægger altid besøg anonymt og bedømmer kvaliteten på restaurantens mad, drikkevarer, service, miljø og stemning. Vi lægger især vægt på maden, og madpoint vises derfor særskilt. I alle kategorier vægter vi personlighed, originalitet og innovation højt. Vi anvender en 100-pointskala som udgangspunkt for bedømmelserne, som resulterer i en placering i en af fem klassificeringer.

Se vores klassificeringer her

Mad

Max 40 point
Vi observerer køkkenets koncept og idé, herunder smag, personlighed og stil, de anvendte råvarer, madens kompleksitet og præcision i tilberedning og præsentation. Højeste point kræver absolut perfektion.

Fokus/personlighed. Tydelig stil, originalitet, karakter og specialiteter.
Innovation. Nyskabelse eller forædling/videreudvikling af en stil eller tradition.
Råvarer. Kvalitet generelt, sæsonalitet, interessant oprindelse.
Sværhedsgrad og præcision. Teknisk niveau i helhedsindtrykket og for de enkelte elementer. Præcision i udførelse af teknikker.
Smag og tekstur. Komposition, balance, harmoni, interessante kontraster, klare/rene udtryk, kompleksitet.
Præsentation. Stil, æstetik, anretning, portionsstørrelse, varme/kolde tallerkener, interessant bordarbejde ved servering.

17-21 point. Godkendt madlavning
22-27 point. Veludført madlavning på højt niveau
28-31 point. Interessant og veludført madlavning på meget højt niveau
32-35 point. Meget interessant og veludført madlavning i mesterklasse
36-40 point. Strålende og personlig madlavning i international mesterklasse

Drikkevarer

Max 20 point
Vi vurderer alle drikkevarer: aperitiffer, vin, øl, vand, juice og andre alkoholfrie drikke, brændevine, cocktails, kaffe og te.

Koncept/idéTydelig rød tråd i drikkevareudvalget. Kan både være bredden i udvalget og særlige fokusområder, fx en klassisk vinliste, naturvin, øl eller alkoholfrie tilbud. Velkomponerede drikkevaremenuer og drikkevarernes plads i det samlede koncept spiller også ind.
KvalitetVelvalgte drikkevarer, produktkvalitet, karakter og drikkemodenhed.
Information, rådgivning og præsentationProduktkendskab, forslag til vin/øl-og-mad-match, håndtering og præsentation.
Før og efter: cocktails, aperitiffer samt kaffe, te og digestivesVelvalgt udvalg af cocktails og aperitiffer samt kaffe, te og digestives. Råvarer, produktkvalitet, præcision i brygning og servering.

8-10 point. Godkendt drikkevareoplevelse
11-13 point. God drikkevareoplevelse
14-17 point. Interessant og meget god drikkevareoplevelse
18-20 point. Strålende drikkevareoplevelse på internationalt topniveau

Service

Max 20 point
Serviceoplevelsen skal vejes op imod det valgte koncept, og på en uformel restaurant rækker det, hvis personalet optræder venligt, opmærksomt og professionelt. Men for at få topppoint skal følgende desuden spille perfekt: bordbestilling (også via digitale kanaler), modtagelse, garderobe, gennemførelse af service, timing, effektivitet og afsked.

Servicekoncept/idé. Tydeligt og gennemtænkt serviceoplæg. En uformel restaurant kan dog højst få 4 point. Maxpoint gives til restauranter, som udover perfekt service bidrager med originalitet.
Funktionalitet. Bordbestilling, modtagelse, bestilling, afrydning og hensyn til specialbehov. Maxpoint gives kun, hvis alle elementer er 100 procent gennemførte.
Logistik/effektivitet. Gennemførelse af konceptet/restaurantens stil. Desuden almen udførelse af service, herunder opmærksomhed, teknisk niveau og præcision, timing, afrydning, betaling etc.
Stil og værtskab. Kundskaber, professionalisme, optræden, attitude og ikke mindst evnen til at møde gæsten på det rette niveau og skabe trivsel.

8-12 point. Godkendt men elementær service
13-17 point. Veludført service
18-22 point. Serviceoplevelse på højt niveau
23-25 point. Strålende serviceoplevelse på internationalt topniveau

Miljø/stemning

Max 20 point
Vi observerer hele miljøoplevelsen, såvel arkitektur, interiør og borddækning som ydre omgivelser. Ligeledes vægtes den stemning, som personalet og stedets andre gæster bidrager med.

Design og miljøkoncept. Originalitet, tydelig profil, karakter og høj designkvalitet, som rammer plet i forhold til konceptet.
Funktionalitet/komfort. Især sidde- og spisekomfort, men også garderobe, toiletter, akustik og luftkvalitet. Manglende hensyntagen til specialbehov som handicap og graviditet trækker ned i bedømmelsen.
Ekstra attraktive elementer. Fx smuk/original beliggenhed, terrasse, lounge, bar, åbent køkken, chef’s table, fællesborde, kunst etc.
Socialt miljø/gæsterGæster og personale som stemningsfaktor og aktiv.
Det ligger i luften. X-faktor(er) og samlet fornemmelse af stemningen i restauranten.

5-7 point. Acceptabelt miljø og neutral stemning
8-10 point. Miljø/stemning på niveau med helhedsoplevelsen
11-13 point. Miljø/ stemning som forbedrer helhedsoplevelsen
14-15 point. Miljø/ stemning, som i sig selv er et besøg værd

Gå tilbage til FAQ

 

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App