Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

SEA by Kiin Kiin: Kulturel krydsbestøvning i Nyhavn

SEA by Kiin Kiin: Kulturel krydsbestøvning i Nyhavn
11. jan. 2017

Vores aften på SEA by Kiin Kiin slutter på Café Fodkold på Kgs. Nytorv. Det er ikke fordi, maden ikke er forrygende, for greatest hits fra restauratør Henriks Ydes thaigastronomiske flagskib Kiin Kiin udgør rygraden i konceptet.

Flere retter er faktisk små perler. Eksempelvis den pandestegte foie gras under et skum let som en sky af blommevin og ingefær – mere end den franske kolonisering af Vietnam kunne have håbet at opnå af gensidig kulturel forædling. Tom Yam-suppen kommer opfindsomt med rå nudelpasta i en sprøjte, vi selv tømmer i suppen, hvor galangaen giver en te- og træagtig kompleksitet.

Vinkortet er forholdsvis beskedent, men den moderne vinsmag er tilgodeset med bl.a. udsøgte og meget rimeligt prissatte orangevine. Vi drikker Poggio Bianco på malvasia fra Emilia-Romagna til fornuftige 365 kr., og med lidt parfume i næsen passer den glimrende til de eksotiske smage. Ellers er cocktailkortet et besøg værd i øvrigt. SEA ligger i bunden af Hotel Nyhavn 71, og det lykkes ikke stemningsmæssigt at undslippe, at vi har at gøre med en hotelrestaurant. Ej heller er der en oplevelsesmæssig dividende i den udenlandske betjening, som ikke ved meget om, hvad der er til salg på menu- og vinkort.

Henrik Yde er produktiv for tiden med et ufatteligt antal nyåbninger undervejs. Men skærer man ind til benet, er hans claim to fame, at han har gjort det thailandske folkekøkken til en moderne gastronomisk disciplin. SEA er et flot vindue til Ydes ambition om nybrug af særligt thailandske men også andre asiatiske smage. Det er fx svært ikke at knuselske en perfekt passionsfrugtsoufflé, og når man spiser retten af små stykker pocheret hummerkød med avocadocreme og rød karryis kan man ikke lade være med at tænke: "Det her vil jeg have hver dag.”

Men indrømmet – når retten ankommer, kommer indskydelsen også: "Er det her, hvad jeg får for 145 dask"? Vores tjener foreslår tre retter plus en dessert som måden at angribe à la carte-kortet, men det kan langt fra tilfredsstille en sulten kvinde eller en voksen mand. Der er simpelthen for lidt mad, og vi er kommet ud over den rimelige grænse for, hvor minimale serveringer man kan bede om 145 kr. for. Så vi må i pølsevognen bagefter, dog med mindet om et smagsmæssigt udsøgt måltid fra et uomgængeligt talentfuldt køkken, der stilsikkert leger med parfumerede smage. Her genfinder man troen på den store værdi af kulturel krydsbestøvning.

 

Mere restaurantnyt

  • FANØ: Kulinarisk ekvilibrisme i Danmarks smukkeste landsby

    FANØ: Kulinarisk ekvilibrisme i Danmarks smukkeste landsby

    .

    Sønderho Kro

    Kropladsen 11
    6720 Fanø
    +45 75 16 40 09
    sonderhokro.dk

    Pittoresk i Danmarks smukkeste landsby ligger en perle af en lavloftet stråtækt bygning, som huser en af Danmarks ældste og smukkeste beværtninger, Sønderho Kro. Her brillerer Jakob Sullestad, der ejer og driver kroen, som gæstfri vært, køkken- og restaurantchef. Det sker med stort overskud og i respekt for lokale traditioner, den storslåede natur og både Vadehavets og øens bidrag til køkkenet.


     

  • PRÆSTØ: Et smagsoverlegent fjordkøkken

    PRÆSTØ: Et smagsoverlegent fjordkøkken

    .

    Hotel Frederiksminde


    Klosternakken 8
    4720 Præstø
    +45 55 90 90 30
    frederiksminde.com
     

    For nogle er Præstø måske et stykke Udkantsdanmark, men i restauranten skaber køkkenchef Jonas Mikkelsen små gastronomiske mirakler, som nemt kan måle sig med landets fineste adresser. Han har en udpræget sans for at skabe ufattelig velsmag med få og simple ingredienser.


     

  • KØBENHAVN: Format til meget mere

    KØBENHAVN: Format til meget mere

    .

    Format

    Sankt Annæ Plads 20
    1250 København K
    +45 69 15 65 85
    formatcph.dk
     

    Køkkenchef Will Smith står her for yderst sæsonpræget gastronomi med særligt fokus på syltning, saltning og henkogning. Hovedelementerne er tryghedsskabende og velkendte råvarer, mens legen er mere fri i sammensætningen af tilbehøret.


     

  • AARHUS: Hærværk med innovativ professionalisme

    AARHUS: Hærværk med innovativ professionalisme

    .

    Hærværk

    Frederiks Allé 105, st. tv
    8000 Aarhus
    +45 50 51 26 51
    restaurant-haervaerk.dk
     

    På Hærværk bliver det perfekte håndværk i det innovative og legende køkken fulgt til dørs af nærvær og professionalisme ude ved bordene i alle serveringer. Det er en helhedsoplevelse, hvor man virkelig bliver overrasket og venter nysgerrigt på næste servering.


     

  • AARHUS: Buldrende personlighed i stram stil

    AARHUS: Buldrende personlighed i stram stil

    .

    Frederikshøj


    Oddervej 19-21
    8000 Aarhus
    +45 86 14 22 80
    frederikshoj.com

    Du har været hele vejen rundt i et måltid, hvis originalitet og gode anderledeshed underbygges af en fremragende vinparring med klassiske vine, udvalgt med omhu af de dygtige sommelierer. En totaloplevelse af de store.


     

  • KLAMPENBORG: Grønt og skønt med stor velsmag

    KLAMPENBORG: Grønt og skønt med stor velsmag

    .

    Den Røde Cottage

    Strandvejen 550
    2930 Klampenborg
    +45 39 90 46 14
    denroedecottage.dk

    Mellem skov og hav ligger en smuk gammel rød hytte – idyllisk. Om sommeren er her udendørs servering, om vinteren omslutter det enkelt designede rum dig. Anita Klemensen har gennem en årrække cementeret sit navn som en af Danmarks dygtigste kokke og er med til at understrege, at den gastronomiske superliga ikke kun er for mænd.


     

  • TØNDER: Hygge og smæk for skillingen i hjertet af Tønder

    TØNDER: Hygge og smæk for skillingen i hjertet af Tønder

    .

    ROS


    Spikergade 21
    6270 Tønder
    +45 27 19 31 93
    restaurantros.dk
     

    På ægte sønderjysk vis modtages du hjerteligt i døren, får taget frakken og sættes med udsigt over toppede brostensgader i hjertet af Tønder. Trods stedet er fuldt booket, har de dygtige kokke og indehavere, Marcel Rodrigues og Steffen Snitgaard, på hele din kulinariske rejse i fortolkninger af lokale råvarer og traditionelle egnsretter rigeligt overskud til både at skabe en afslappet atmosfære, sludre med gæsterne, besvare spørgsmål og deltage i serveringen fra det åbne køkken i den kun 98 m2 store restaurant.


     

  • TÓRSHAVN: Færøsk fiskerestaurant med iberisk inspiration

    TÓRSHAVN: Færøsk fiskerestaurant med iberisk inspiration

    .

    Barbara


    Gongin 2-6
    100 Tórshavn, Færøerne
    +298 33 10 10
    barbara.fo

    På Barbara tør køkkenchefen gå sin egen vej, og det sker helt uden slinger.


     

  • KØBENHAVN: Genial stilsikker originalitet

    KØBENHAVN: Genial stilsikker originalitet

    .

    Mielcke & Hurtigkarl


    Frederiksberg Runddel 1,
    2000 Frederiksberg
    +45 38 34 84 36
    mhcph.com

    I et hjørne af Frederiksberg Have udvises der overskud og den ro, viden og professionalisme, som der skal til for at gøre en restaurantoplevelse komplet. Sammen med et af Danmarks mest eklektiske men samtidig stilsikre køkkener giver det en oplevelse, som er original, personlig og ganske enkelt gennemført.


     

  • TÓRSHAVN: Heima í Havn med lammekød i særklasse

    TÓRSHAVN: Heima í Havn med lammekød i særklasse

    .
    Áarstova

    Gongin 1
    100 Tórshavn, Færøerne
    +298 33 30 00
    aarstova.fo

    Man sidder tæt i de stemningsfyldte lokaler. Menu og drikkevarer præsenteres elegant i indbundne bøger og vidner om, at der er lagt et stort arbejde i at give dig en god oplevelse. Bogen om retterne afslører, at køkkenet fokuserer på lokale råvarer som lam, jomfruhummer og torsk.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App