Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

VEJLE: Når alt går op i en højere enhed

VEJLE: Når alt går op i en højere enhed
25. jul. 2019

.

MeMu

Torvegade 9
7100 Vejle
+45 21 14 00 77
memu-gourmet.dk

Få trin ned fra Vejles travle gågade træder du ind i en anden verden. Der hersker en behagelig ro under de hvidkalkede hvælvinger, hvor betjeningen er Des med gæsterne og ifører sig hvide silkehandsker, når servietterne skal lægges i skødene. Restauratørparret Mette Derdau og Michael Munk slog i 2017 dørene op for gourmetrestauranten, der på rekordtid har etableret sig som et af Jyllands absolutte topspisesteder.

Vi vælger den store menu, kaldet Myten, og den skuffer ikke. Alt kører på skinner lige fra velkomst, champagne og snacks til kaffe, petitfours, avec og afsked, så det er svært at få armene ned. Køkkenet følger en nordisk sæsonbetonet linje, uden at der spares på klassiske teknikker og velsmag. Kælderen rummer et imponerende vinudvalg, især hvis du er til klassisk bourgogne, bordeaux eller store italienere, men der er heller ingen slinger i valsen i Derdaus vinparringer, fx når vi nyder et herligt glas mineralsk 2016 Mâcon-Villages økochardonnay fra Saumaize Michelin til en skøn ret med sprøde hvide og grønne asparges, urter og en cremet sauce på Arla Unikas hvidskimmelost Krondild.

Aspargesrettens fedme og sprødhed komplementerer syren fra den foregående rets ceviche af havtaske med en kompleks gennemsigtig sauce af eddike på umodne mirabeller, hvis sten tilfører spændende vanillenoter. Efter asparges følger en fabelagtig umamibombe i form af skum på morkler med en cremet langtidstilberedt blomme af andeæg i midten og på toppen lidt sprødhed fra ærtespirer og salt fra tynde skiver lufttørret andebryst.

Herefter et stykke perfekt tilberedt bbq-gris, hvis sødme får syrligt modspil af fermenteret blomme og skarpt af ramsløg. Og så rives der lige en ordentlig mængde trøffel over herligheden for at fuldende festen for vores smagsløg. I glasset til får vi en grenache årgang 2016 fra Provisor Vineyard i Dry Creek Valley, Californien, der produceres af den danske vinmager Leo Steen Hansen, der har en fortid som restaurantchef på Kong Hans Kælder. Vinen har både dybde, kompleksitet og elegance og er et perfekt match til retten, som den hverken over- eller underbyder i intensitet og smag, men derimod komplementerer med sine toner af mørke bær og en anelse pibetobak.

Det lykkes på ypperste vis for MeMu at forene klassisk velsmag med en afmålt portion vellykket innovation, således at alt går op i en højere enhed. Når dertil lægges den upåklagelige betjening, de skønne vinmatch og stedets behagelige atmosfære, kan der ikke være tvivl om, at vi befinder os solidt i den Globale Mesterklasse.

 

Mere restaurantnyt

  • TÓRSHAVN: Færøsk fiskerestaurant med iberisk inspiration

    TÓRSHAVN: Færøsk fiskerestaurant med iberisk inspiration

    .

    Barbara


    Gongin 2-6
    100 Tórshavn, Færøerne
    +298 33 10 10
    barbara.fo

    På Barbara tør køkkenchefen gå sin egen vej, og det sker helt uden slinger.


     

  • KØBENHAVN: Genial stilsikker originalitet

    KØBENHAVN: Genial stilsikker originalitet

    .

    Mielcke & Hurtigkarl


    Frederiksberg Runddel 1,
    2000 Frederiksberg
    +45 38 34 84 36
    mhcph.com

    I et hjørne af Frederiksberg Have udvises der overskud og den ro, viden og professionalisme, som der skal til for at gøre en restaurantoplevelse komplet. Sammen med et af Danmarks mest eklektiske men samtidig stilsikre køkkener giver det en oplevelse, som er original, personlig og ganske enkelt gennemført.


     

  • TÓRSHAVN: Heima í Havn med lammekød i særklasse

    TÓRSHAVN: Heima í Havn med lammekød i særklasse

    .
    Áarstova

    Gongin 1
    100 Tórshavn, Færøerne
    +298 33 30 00
    aarstova.fo

    Man sidder tæt i de stemningsfyldte lokaler. Menu og drikkevarer præsenteres elegant i indbundne bøger og vidner om, at der er lagt et stort arbejde i at give dig en god oplevelse. Bogen om retterne afslører, at køkkenet fokuserer på lokale råvarer som lam, jomfruhummer og torsk.


     

  • KØBENHAVN: Tankevækkende totalteater

    KØBENHAVN: Tankevækkende totalteater

    .

    Alchemist


    Århusgade 22
    2100 København Ø
    +45 51 93 56 23
    restaurant-alchemist.dk

    Alchemist er intens, til tider på kanten og vil rykke grænser for langt de fleste. Til gengæld bliver det aldrig kedeligt, og få steder får man som her en unik totaloplevelse, som på een gang er velsmagende, gennemtænkt og tankevækkende.


     

  • TÓRSHAVN: En færøsk oplevelse for livet

    TÓRSHAVN: En færøsk oplevelse for livet

    .

    Ræst


    Gongin 8
    100 Tórshavn, Færøerne
    +298 41 14 30
    raest.fo

    Ræst excellerer i det traditionelle færøske køkken. For novicer i kontrolleret råddenskab fordrer odeuren og visse retter tilvænning, men besøget er både kulturhistorisk og kulinarisk en anbefalelsesværdig oplevelse for livet.


     

  • SØLLERØD: Magisk måltidsudøvelse

    SØLLERØD: Magisk måltidsudøvelse

    .

    Søllerød Kro


    Søllerødvej 35
    2840 Holte
    +45 45 80 25 05
    soelleroed-kro.dk

    Er der eet sted, du drømmer om at spise igen og igen, er det Søllerød Kro. Køkkenchef Brian Mark Hansen, restaurantchef Jan Restorff og hele besætningen omfavner dig med varme, velsmag og velafbalanceret vovemod i den gastronomiske udfoldelse.


     

  • KØBENHAVN: Barren er sat højt

    KØBENHAVN: Barren er sat højt

    .
    Barr

    Strandgade 93
    1401 København K
    +45 32 96 32 93
    restaurantbarr.com

    Det lykkes for Barr, at forvandle de traditionelle germanske retter til mesterklasseserveringer, og sammen med ølkortets guldkorn og personalets evne til at skabe god stemning og veltilpashed blandt gæsterne, står det klart, at her er tale om et af de feel good-steder, vi gerne vender tilbage til. Tit.


     

  • KIRKJUBØUR: Nordatlantens gastronomiske højborg

    KIRKJUBØUR: Nordatlantens gastronomiske højborg

    .

    Koks

    http://whiteguide.dk/sites/default/files/koks.jpg
    Geilini 13
    175 Kirkjubøur, Færøerne
    +298 33 39 99
    koks.fo

    Koks udforsker og afprøver uudnyttede muligheder for, hvordan det omkringliggende hav, de færøske fjorde, fjelde, enge, strande og kendte traditionelle fermenteringsmetoder kan bidrage til store og næringsrige smagsoplevelser i respekt for følsomme bestande samt vand- og naturmiljø. Her er plankegulve, lammeskind på stolene, egetræsborde og hverken fine duge eller pressede servietter, men en bjergtagende panoramisk udsigt. Kulinarisk er man sjældent på hjemmebane, men føler sig tryg som i en mesters hænder under hele den gastronomiske rejse.


     

  • KØBENHAVN: Smagfuldt nærvær

    KØBENHAVN: Smagfuldt nærvær

    .
    Nærvær

    Strandgade 87C, st., 1401 København K
    +45 77 30 12 11
    naervaer.dk

    Forkælelsen vil ingen ende tage med alt det bedste i et skønt måltid, en vedkommende gæstfrihed og et velovervejet velskænket glas, der placerer Nærvær i mesterklassen.


     

  • KØBENHAVN: Drivhushygge med alverdens smage

    KØBENHAVN: Drivhushygge med alverdens smage

    .

    Gemyse

    Vesterbrogade 3, 1620, København V
    +45 88 70 00 00
    nimb.dk
     

    Konceptet og navnet kan nærmest ikke blive mere ”2017” end dette meget sympatiske fokus på at sætte pivfriske økogrøntsager i centrum for madoplevelsen.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App