Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KIRKJUBØUR: Innovation og tradition hos Atlantens gastronomiske højborg

KIRKJUBØUR: Innovation og tradition hos Atlantens gastronomiske højborg
18. jan. 2018

.

Koks

Geilini 13
FO-175 Kirkjubøur
+298 33 39 99
koks.fo
 

Køreturen alene er næsten det hele værd. De ti kilometers køretur fra Tórshavn ud til den lille bygd Kirkjubøur, hvor Koks holder til, er af bjergtagende smuk karakter. De sidste kilometer tilbagelægges langs kysten med direkte udsigt over vandet, og allerede inden man sætter sig til rette ved bordet med panoramaudsigt over havet og fjeldene på den modsatte side, er skuldrene sænket og vejrtrækningen dybere.

Ultraren champagne fra det biodynamiske tophus Larmandier-Bernier er som skabt til de indledende snacks, hvor en perlerække af sublime færøske råvarer sætter kul på vores nordatlantiske smagsrejse. Køkkenchef på Koks er den blot 27-årige færing Poul Andrias Ziska, som til fulde forstår at sætte de unikke råvarer i scene på smukkeste vis. Råt, havsmagende søpindsvin har en renhed i smagen, som er de jodsmagende sydeuropæiske artsfæller langt overlegen. Eneste tilbehør er bittesmå stykker syltede persillestilke, som giver subtilt sødsurt modspil til havdyrets flotte mineralitet.

Vi får også en tynd, men smagsmæssigt enorm skive af færingernes berømte og berygtede skærpekød – skærpekød er fermenteret lammebov og ryg tørret i 6-9 måneder i et udendørs tørreskur uden konservering i form af salt, fedt eller røg. Bakterievækst sætter sig og 'fordærver' langsomt kødet, og giver det derved en uhyre intens umamismag som både blåskimmelost og de bedste spanske skinker. Her ligger det som et stykke nigirisushi ovenpå friteret rensdyrlav og lokale svampe, mens der i en lille medfølgende pose ligger tørret 'trøffeltang' – plukket lige uden for døren og som, når den tørres, afgiver en aroma præcis som sorte trøfler. Kombinationen af hængt kød, svampe og 'trøfler' får nydelsescenterets klokker helt op at ringe.

Det er svært at nævne højdepunkter, for hele måltidsopbygningen er en lang og perfekt symfoni. Den indledes i sarte og grønne toner med groftskåret tatar af helleflynder dækket af en creme på brøndkarse og de let peberrodssmagende blade. En frisk, græsagtig grüner veltliner fra F.X. Pichler klarer ledsagertjansen med bravur. Når noget er godt, må det gerne være enkelt. Et flot og fast stykke dampet 'saltfiskur' – færøsk bacalao – overhældes med en sauce på blåmuslinger og persille, og den rene, salte smag af fisk får perfekt modspil af den både syrlige og smagstætte sauce. Fantastisk servering, som også tager kegler rent grafisk med den skarpe kontrast mellem ringen af dybgrøn sauce omkring den glasklare fisk. Fadlagret spansk verdejo fra Belondrade y Lurton slutter ringen af velsmag.

Den schweiziske sommelier Karin Visth ved præcis, hvad hun laver, og hver en vin i løbet af måltidet er meget flot afstemt til måltidet. Vinkortet afslører hendes forkærlighed for naturvin, men vinmenuens fokus ligger på vine fremstillet med vanlig brug af svovl, dog i overvejende grad fra økologiske eller biodynamiske producenter i topklassen. For eksempel Chateauneuf fra Beaucastel, som ledsager det gode færøske lam, som vi heldigvis ikke bliver snydt for. Det kommer i form af et stykke stegt ryg med himmelsk lammesauce og letdampede færøske gulerødder, som smager så sødmefuldt meget af gulerod, at man må knibe sig selv i armen.

Vi afslutter med floral filterkaffe og schweizisk æblebrændevin i særklasse og kan lykkeligt konkludere, at Koks stadig rager op som et gastronomisk fyrtårn i Nordatlanten.

 

 

Mere restaurantnyt

  • Ny anmeldelse: Hemmelig arkade lokker med asiatisk feel good food

    Ny anmeldelse: Hemmelig arkade lokker med asiatisk feel good food

    I den lidt hemmelige indkøbsarkade Galleri K har flere restauranter på det seneste set dagens lys. Alle har de relation til Sovino-koncernen, der står bag mange ganske udmærkede spisesteder i Københavns indre by. Fællestrækket er lækkert design og næse for tidens gastronomiske tendenser, som folkeliggøres til glæde for koncernens trofaste, købestærke klientel.

    På The Market er det Asiens køkkener, som står for skud, og også her er indretningen gennemført lækker. Stilen er dramatisk holdt i dunkle farver med douce lys og bløde sofaer. Der er spinkle glas og spisepinde på de lakerede træborde, og som restaurantens pulserende hjerte lyser det åbne køkken op midt i rummet.


     

  • Ny anmeldelse: Tilbagelænet bondekøkken er hipt og kompetent

    Ny anmeldelse: Tilbagelænet bondekøkken er hipt og kompetent

    En hel del restauranter har efterhånden haft adresse på Jægergårdsgade 6. Seneste skud er Sårt, en trendy kombination af deli og restaurant, som blandt andet de hippe herrer fra Restaurant Hærværk står bag.

    I rå, men hyggeligt indrettede lokaler, serveres innovativ delemad med rødder i det franske bondekøkken lavet af sprøde råvarer fra egen gård. Du bestemmer selv, om du bare vil have en enkelt ret eller - som os - en "Blandet landhandel" udvalgt af køkkenet.


     

  • SE LISTEN: Her er Nordens bedste restauranter

    SE LISTEN: Her er Nordens bedste restauranter

    Mandag den 31. oktober afsløredes listen over Nordens bedste restauranter ved lanceringen af White Guide Nordic i Stockholm. Alle anmeldelserne kan nu læses i White Guide App.

    HER ER DE 30 BEDSTE RESTAURANTER I NORDEN

    1. Esperanto Stockholm, Sverige 40/94
    2. Fäviken Magasinet Järpen, Sverige 39/96
    3. Maaemo Oslo, Norge 39/94
    4. Geranium København, Danmark 38/95
    Kadeau København København, Danmark 38/95
    6. Gastrologik Stockholm, Sverige 38/92
    7. Oaxen Krog Stockholm, Sverige 38/91
    Restaurant AOC København, Danmark 38/91
    9. Daniel Berlin Krog i Skåne Tranås
    Skåne Tranås, Sverige 38/90
    10. Kong Hans Kælder København, Danmark 93/37
    11. Mielcke & Hurtigkarl København, Danmark 37/91
    Søllerød Kro Holte, Danmark 37/91
    13. Alchemist København, Danmark 37/90
    PM & Vänner Växjö, Sverige 37/90
    Slot skøkkenet / Dragsholm slot Hørve, Danmark 37/90
    16. Restaurant Koch Aarhus, Danmark 37/89
    17. Koks Kirkjubøur, Faroe Islands 37/87
    18. Restaurang Vollmers Malmö, Sverige 37/86
    19. Operakällaren Stockholm, Sverige 36/93
    20. Koka Göteborg, Sverige 36/91
    21. Frederikshøj Aarhus, Danmark 36/90
    Studio København, Danmark 36/90
    23. Adam/Albin Stockholm, Sverige 36/89
    24. Kadeau Bornholm Aakirkeby, Danmark 36/88
    25. Re-Naa Stavanger, Norge 36/86
    26. Falsled Kro Millinge, Danmark 36/85
    Omakase Köttslöjd Stockholm, Sverige 36/85
    Sabi Omakase Stavanger, Norge 36/85
    29. Ask Helsinki, Finland 36/84
    30. Ti Trin Ned Fredericia, Danmark 36/83


     

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere fordele

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere fordele

    WHITE GUIDE: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste anmeldelser af Danmarks bedste restauranter lige i indbakken og mere til.

    Hver uge anmelder vi mindst én aktuel restaurant et sted i Danmark, og gerne flere. Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du de nyeste anmeldelser, særlige tilbud og nyt fra branchen direkte i indbakken.

    TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER

    Foto: Skovdal.dk


     

  • Ny anmeldelse: Norsk gourmetrestaurant goes casual

    Ny anmeldelse: Norsk gourmetrestaurant goes casual

    Naert åbnede med skyhøje ambitioner sidste år med målet om at bringe smagen af Norges bedste råvarer til København. For nylig er ambitionerne dog nedjusteret, og de nye bagmænd fokuserer mindre på fine dining i klassisk forstand. I stedet er valgt en mere casual tilgang med masser af… popmusik? Abba, Rick Astley og – selvfølgelig – A-ha udgør soundtracket til vores middag, højlydt signalerende den nye stil.


     

  • Ny anmeldelse: Chik comfort food og mesterligt smørrebrød

    Ny anmeldelse: Chik comfort food og mesterligt smørrebrød

    Foto: Marie Louise Munkegaard

    Smørrebrødet er blandt de få danske bidrag til verdens kulinariske historie, og det er ikke så mærkeligt, at mange restauranter har taget netop denne delikatesse til sig. Men gode råvarer er alfa og omega for godt smørrebrød, og her har der været en sær tradition for at springe over, hvor gærdet er lavest.

    I de seneste år er der dog kommet mange ambitiøse steder til, hvor tingene laves fra bunden, gerne af økologiske råvarer. Restaurant Palægade, som drives af et kompetent hold af afhoppere fra gourmetrestauranten formel B og smørrebrødsikonet Schønnemann, har valgt en tilsvarende fremgangsmåde, dog med et umiskendeligt strejf af luksus og mere fokus på drikkevaresiden.

     


     

  • Ny anmeldelse: Vegetarisk nybrud i Langeliniekvarteret

    Ny anmeldelse: Vegetarisk nybrud i Langeliniekvarteret

    Der har næppe tidligere floreret flere ismer indenfor madkulturen, og mange har bredt sig til den gastronomiske verden. En decideret laktovegetarisk restaurant er dog ikke set før herhjemme, og umiddelbart er det usædvanligt med et spisested på topniveau, som hverken serverer kød eller noget som helst, der kan blive til et dyr. Lyder det kedeligt og frelst? Ikke når det er en mester i fortolkninger som gastroentreprenør Henrik Yde, der står bag.


     

  • Se listen: 85 danske restauranter optaget i White Guide Nordic

    Se listen: 85 danske restauranter optaget i White Guide Nordic

    WHITE GUIDE: 85 danske, færøske og grønlandske restauranter er optaget i årets White Guide Nordic, den hidtil mest omfattende guide til de bedste restauranter i hele Norden.

    I alt 325 restauranter er med, og territoriet er i år desuden udvidet til også at omfatte de baltiske lande Estland, Letland og Litauen, hvorfra 60 restauranter er udvalgt til guiden.

    White Guide Nordic udkommer på engelsk mandag den 31. oktober. Umiddelbart herefter vil alle anmeldelserne være tilgængelige i din White Guide App.


     

  • Ny anmeldelse: Køkkenet er i hopla på Fanøs sydspids

    Ny anmeldelse: Køkkenet er i hopla på Fanøs sydspids

    Sønderho blev med god ret kåret som Danmarks smukkeste landsby for nogle år siden. Her findes også en af Vadehavsområdets bedste restauranter, nemlig Sønderho Kro på Fanøs sydspids, hvortil vi ankommer for at lade os beværte hos køkkenchef Jakob Sullestad. Gennem de seneste ti år har han forvaltet gryde og slev i de idylliske omgivelser, som minder om en hybrid mellem Dueodde, et frilandsmuseum og en kulisse til Blichers Hosekræmmeren.


     

  • Ny anmeldelse: Modige ølmatch og knivskarp mad i hipsterhimlen

    Ny anmeldelse: Modige ølmatch og knivskarp mad i hipsterhimlen

    Der er intet tilfældigt ved drikkevarerne på Spontan. Restauranten ligger midt i mikrobryggeriet Brus, hvor en imponerende bar optager en stor del af rummet. På en gigantisk kridttavle står listet en tilsyneladende uendelig række af specialøl, og cocktails med navne som “Rum Dancer” og “Business as Usual” tappes fra haner bag baren. Nogle gange får de endda en tur i triple-shakeren, aka ”John Travolta”, som nogen har skrevet på den med sprittusch.


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App