Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Intimt og intenst på Danmarks mindste restaurant

KØBENHAVN: Intimt og intenst på Danmarks mindste restaurant
12. jan. 2019

.

Kiin Kiin 71

Nyhavn 71
1051 København K
+45 51 44 59 58
kiinkiin71.dk

For enden af Nyhavn ligger Suhrs Pakhus, der nu huser 71 Nyhavn Hotel og restauranten Sea by Kiin Kiin. Siden efteråret 2018 kan du også finde Kiin Kiin 71 på adressen, der eksisterer som en slags restaurant i restauranten hos Sea by Kiin Kiin.

Der er tale om Danmarks mindste spisested med plads til kun seks gæster, der bliver ført igennem en omakase-seance i fire akter med 36 serveringer uden kød, men med alt godt fra havet. Første akt foregår stående under de kraftige loftsbjælker ved indgangen til Sea by Kiin Kiins spiselokale.

Her smager vi fire champagner til delikate hapsere, hvoraf vi særligt holder af en stor østers med varmt sakeskum tilsat den japanske krydderurt shiso, hvis aromatiske smag minder om en blanding af mynte og basilikum. Også en slags ceviche af kammusling med kumquatskal og passionsfrugt er frisk og skøn.

Efter denne noget anderledes oplevelse at stå omgivet af nysgerrige og vel nok en smule misundelige blikke fra ”den anden” restaurants gæster bliver vi ført videre til næste akt, som foregår i baren, der deles med adressens hotel. Her forkæles vi bl.a. med kaviar i en sublim citrongræs-beurre blanc, en vaffel fyldt med rød karryis og kongekrabbe, samt en cremet umamibombe af blæksprutte, fermenteret østerssauce og æggeblomme.

Vi fortsætter i køkkenet, hvor en perlerække større retter tilberedes lige foran os. Nogle af retterne har vi stødt på hos øvrige af Kiin Kiin-imperiets restauranter, men niveauet er gennemgående tårnhøjt, som vi gelejdes rundt i diverse asiatisk kogekunst og fusion, der præges af intense, men velbalancerede smage.

Vi glædes over et perfekt tilberedt torskehoved, som vi selv skal pille. En fyldig gul karry med blæksprutte formet som nudler er en pleaser, der får modspil og syre fra en gewürztraminer 2014 fra den elsassiske mesterproducent Zind-Humbrecht. Vinparringerne er solide, og vores kompetente og behagelige sommelier giver os oftest valget mellem et klassisk match eller et mere eksperimenterende glas, der både tager os forbi Georgien, slovensk orangevin, sherry, sake og blommevin.

Henrik Ydes ekspansion er foregået med imponerende fart og har bidraget med adskillige herlige og nyskabende steder på den danske restaurantscene, og Kiin Kiin 71 er endnu et kærkomment indslag på listen.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Den store rejse i smag

    KØBENHAVN: Den store rejse i smag

    .

    Tigermom
     


    Ryesgade 25
    2200 København N
    +45 53 84 25 25
    tigermom.dk

    Lisa Lov er en sjælden gave til fortolkningen af de mange asiatiske smagsudtryk. Med cambodjansk baggrund og opvækst i New Zealand har hun en skarp forståelse af hvert eneste køkkens særkender, hvilket hun fortolker i sin "Tigermom Feast".


     

  • AALBORG: Enkel og ærlig Aalborg-gourmet

    AALBORG: Enkel og ærlig Aalborg-gourmet

    .

    Alimentum

    Løkkegade 23
    9000 Aalborg
    +45 93 91 37 67
    restaurant-alimentum.dk

    Alimentum åbnede dørene i januar 2019, da køkkenchef Søren Birch og restaurantchef Simon Kvist Bjerre fra restaurant Tabu valgte at gå egne veje. Restauranten er gennemført indrettet i rå og urban stil og med et åbent køkken blandt de relativt få borde.


     

  • VEJLE: Elegant fusion med fjordudsigt

    VEJLE: Elegant fusion med fjordudsigt

    .

    Treetop

    Munkebjergvej 125
    7100 Vejle
    +45 76 42 85 00
    tree-top.dk

    I skønne naturomgivelser ligger Hotel Munkebjerg og skuer over Vejle Fjord. Hotellet rummer flere spisesteder, men det mest ambitiøse hedder Treetop, hvor den unge køkkenchef Nicolaj Christiansen råder. Vi melder vores ankomst i hotellets reception og hentes efter kort tid af en servitrice, der inviterer os ned i vinkælderen til champagne og snacks.


     

  • KØBENHAVN: Stabil sejlads i velsmag og god beliggenhed

    KØBENHAVN: Stabil sejlads i velsmag og god beliggenhed

    .

    Kaptajn

    Sortedam Dossering 45a
    2200 København N
    +45 60 18 74 14
    restaurantkaptajn.dk

    Her er høj stemning og bestemt ikke uden grund. Tim Güth og Patrick Hult er et par erfarne restaurantfolk, der har besluttet at få det ned på jorden, så alle kan være med i lokalerne lige ned til Søerne. Hvis du ikke går all in på hele menuen med ti retter, så er de mindre retter til 95 kr. fremragende, ca. fire til et måltid. Alternativt kan du tage den store fladfiskeservering til to personer.


     

  • VEJLE: Når alt går op i en højere enhed

    VEJLE: Når alt går op i en højere enhed

    .

    MeMu

    Torvegade 9
    7100 Vejle
    +45 21 14 00 77
    memu-gourmet.dk

    Få trin ned fra Vejles travle gågade træder du ind i en anden verden. Der hersker en behagelig ro under de hvidkalkede hvælvinger, hvor betjeningen er Des med gæsterne og ifører sig hvide silkehandsker, når servietterne skal lægges i skødene. Restauratørparret Mette Derdau og Michael Munk slog i 2017 dørene op for gourmetrestauranten, der på rekordtid har etableret sig som et af Jyllands absolutte topspisesteder.


     

  • KØBENHAVN: På jagt efter opskriften på guld

    KØBENHAVN: På jagt efter opskriften på guld

    .

    Alchemist

    Refshalevej 173C
    1432 København K
    +45 31 71 61 61
    restaurant-alchemist.dk

    De ydmyge rammer på Østerbro er udskiftet med en overdådig præstation i teatralsk gastro-futurisme – gennemført med en blanding af mod og overmod. Egentlig anbefaler vi dig ikke at læse videre, men blot forsøge at skaffe et af de eftertragtede borde, møde op med åbent sind og lade dig overraskes og imponeres af den mest rystende gastronomiske totaloplevelse, som hidtil har været tilbudt – verdensomspændende. Hvis du er en af de heldige, der får et bord, kan du se frem til at blive udsat for en tour de force udi sensoriske og intellektuelle eventyr fordelt på over 50 små serveringer – det hele i exceptionelle rammer med en afstemt dosis velsmag, humor, politik og stof til eftertanke.


     

  • KØBENHAVN: Det bedste fra havet skåret ind til benet

    KØBENHAVN: Det bedste fra havet skåret ind til benet

    .

    Iluka

    Peder Skrams Gade 15
    1054 København K
    +45 30 30 95 89
    restaurantiluka.dk

    Iluka betyder ’nær havet’ på de et af de australske aborigineres sprog, og ting fra havet er netop, hvad den australske og forhenværende Noma-kok Beau Clugston sætter i scene i den simpelt indrettede restaurant, der minder om den slags, men finder ved stranden sydpå med betongulv, simpel indretning og masser af friskfangede fisk og skaldyr.


     

  • FREDERICIA: Lokalt og personligt

    FREDERICIA: Lokalt og personligt

    .

    Ti Trin Ned

    Toldkammeret 9
    7000 Fredericia
    +45 75 93 33 55
    titrinned.dk

    I snart to årtier har Mette og Rainer Gassner sat Fredericia på det gastronomiske danmarkskort, og niveauet er stadig højt og stabilt. Stilen er dogmefri, og lader sig inspirere af årstiden og det lokale udbud af råvarer snarere end af klassiske franske dyder eller nordiske trends. Det gør Ti Trin Ned til et meget personligt køkken, hvor passionen for råvarerne afspejles i det dagligt skiftende menukort.


     

  • KØBENHAVN: Skarpt fokus og høj stemning

    KØBENHAVN: Skarpt fokus og høj stemning

    .

    Geist

    Kongens Nytorv 8
    1050 København K
    +45 33 13 37 13
    restaurantgeist.dk

    Når vejret er til det kan du nyde dit måltid i den hyggelige gårdhave omkranset af grøn bevoksning. Inden for er der anderledes gang i den med høj og til tider pumpende musik. Du har valget mellem at sidde ved et bord eller i den populære bar, der omkranser det åbne køkken, så du kan følge med i kokkenes arbejde. Indretningen er moderne og overvejende sort.


     

  • VORDINGBORG: Sydsjællands gastronomiske fyrtårn

    VORDINGBORG: Sydsjællands gastronomiske fyrtårn

    .

    Babette

    Kildemarksvej 5
    4760 Vordingborg
    +45 55 34 30 30
    babette.dk

    På en bakketop et lille stykke uden for centrum af Vordingborg ligger Babette som et gastronomisk fyrtårn, der skuer over byen. Sådan har det været i de over 30 år, der er gået, siden køkkenchef Vivi Schou og restaurantchef Henrik Pedersen startede butikken.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App