Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Endelig en god udgave af italiensk fine dining

KØBENHAVN: Endelig en god udgave af italiensk fine dining
26. sep. 2019

.

Brace

Teglgårdsstræde 8A
1452 København K
+45 28 88 20 01
restaurantbrace.dk

Det stilfulde rum med gråtonede vægge og gyldne lamper sender tydelige signaler om, at her vil man hæve det gode italienske bondekøkken til gastronomisk mere innovative højder. Det bliver også straks markeret i signaturantipastiene med en ”krustade” fyldt med luftig carbonara, skum af peber, Havgus og saltet svinekæbe og en lille bacalaorulle, hvor frituredejen er erstattet af sprødt torskeskind.

Dette er indledningen på en tastingmenu, der enten kan suppleres med en vinmenu eller blot med gode glas, som den meget vidende vintjener vælger i samråd med vores smagspræferencer. Det er øko-, bio- og naturvine, der er på kortet, og udvalget er stort og utrolig velvalgt fra både nær og fjern.

Mindeværdigt står sancerre, Les Quarterons 2016, fra Sébastien Riffault, der laver utraditionel sancerre med sen høst, vildgær, træfade, malolaktisk gæring og naturligvis ingen sulfitter som en ægte naturvin. Vinen er derfor frisk med noter af hyldeblomst og kvæde, men tillige langt mere syreholdig og næsten med salte noter, som går fænomenalt godt til en af favoritretterne denne aften: Sandarttatar i store stykker med syltede agurker og basilikumsmør som en form for dækkende pulver, der gør retten totalt grøn, kun brudt af morgenfruens orange kronblade. Typisk for Nicola Fanettis perfektionskøkken med de velkomponerede smagssammensætninger. De grønne olier, pulver, smørcremer osv. rammer både den italienske grundtone og tilfører hver enkelt ret en pikant let krydring og en mesterlig balance i fedme.

Det står også klart i de store flotte skiver af kammusling, hvis sødmesarte smag får et diskret og genialt spark af umami i form af løvstikkeolie, mens mundfølelsen får knas fra puffet quinoa og iskulde fra en burratagranité. Brace har naturligvis også en carbonara à la carte, som efter ønske hopper ind i menuen. Alle elementerne og smagene er der, men i nye gevandter, så æggemassen er løftet til en luftig sabayonne, og de mørke peberkorn bliver suppleret af en aske. I glasset hertil en næsten pinotnoirsk nebbiolo fra Rosso di Valtellina, 2014 Arpepe.

Kødretten er ren og pur i form af møre og saftige stykker røget og grillet vagtel med en hindbærpulverdrysset let hjerte-/levermousse, så alt på dyret spises. Til sidst et par håndværksekvilibristiske desserter, hvor banan-mille-feuille skulle vise sig at være en florlet kage med lag af banangranité, hasselnøddeganache, tørrede banantuiles, sichuanpeberkaramel og ristede hasselnødder. Nicola Fanetti og hele hans stab har fundet melodien som velfungerende italiensk fine dining og så ovenikøbet til rimelige priser.

 

Mere restaurantnyt

  • WHITE GUIDE: Lancering af White Guide 2020, Holistic Cuisine Trendseminar, Gallamiddag, mandag den 28/10!

    WHITE GUIDE: Lancering af White Guide 2020, Holistic Cuisine Trendseminar, Gallamiddag, mandag den 28/10!

    Kære Læser,

    Du inviteres herved til White Guides Holistic Cuisine trendseminar (m. bl.a. Rasmus Munk), gourmetoplevelser på Soho ved lanceringen af White Guide 2020, hvor kåring og prisoverrækkelser finder sted, ikke mindst 'årets restaurant' - og efterfølgende gallamiddag på Sølyst.

    Vil vil rigtig gerne se så mange af jer som muligt.
    Reservation foregår efter 'først til mølle'-princippet, da vi har et begrænset antal pladser.

    Nedenfor følger lidt info om dagen og links til bestilling af billetterne.


     

  • KØBENHAVN: Genfødsel ved havnefronten

    KØBENHAVN: Genfødsel ved havnefronten

    .

    Studio

    Havnegade 44
    1058 København K
    +45 72 14 88 08
    thestandardcph.dk/restaurant/studio

    Studio er genfødt! Toprestauranten i den gamle toldbygning i Havnegade har levet en omtumlet tilværelse siden Torsten Vildgaard forlod bygningen og Damian Quintana for en bemærkning satte sydamerikansk præg på menuen. Nu er der kommet forstærkning fra Vestkysten i form af engelske Alan Bates, som kommer direkte fra Paul Cunninghams køkken på Henne Kirkeby Kro.


     

  • KØBENHAVN: Usnobbet mesterligt køkken

    KØBENHAVN: Usnobbet mesterligt køkken

    .

    À Terre

    Tordenskjoldsgade 11
    1055 København K
    +45 71 99 56 99
    aterre.dk

    Rummet omfavner dig, lige fra du træder ind i det venlige og lyse lokale overfor Det Kongelige Teater. Yves Le Lay har flyttet teltpælene fra Nærvær på Christianshavn og står nu bag gryderne på sit nye spisested, der med mangel på bedre begreb må betegnes som en luksusbistro. Smageskeen er præcis, når de opfindsomme og overraskende retter skabes til gæsternes glæde. Stemningen er afslappet og usnobbet. Vores kompetente sommelier sørger for, at vi får netop den vin, vi længes efter fra det klassiske, men betalelige vinkort, der også har gode vine på glas.


     

  • PARTNERNYT: grow up FARM

    PARTNERNYT: grow up FARM

    .
    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere grow up FARM som partner.

    Vi er grow up FARM – et lille landbrug som dyrker mikrogrønt i form af skud og urter.
    Måske du kender det som den lille fine urt som ofte benyttes til afpyntning i form af
    brøndkarse eller ærteskud. Måske du har set eller hørt om dyrkningsmetoden
    vertikalfarm i dit tv eller blandt vores kære klimatosser. I virkeligheden er det en ny
    måde at dyrke vores grønt på – en måde, som er tilpasset vores fremtid.


     

  • LØNSTRUP: Enkel kompleksitet ved Vesterhavet

    LØNSTRUP: Enkel kompleksitet ved Vesterhavet

    .

    Villa Vest

    Strandvejen 138
    8900 Hjørring
    +45 98 96 05 66
    villavest.dk

    Med Vesterhavet som absolutte nabo, ligger Villa Vest på top fem over bedste udsigtsrestauranter i Danmark, og i køkkenet er det nordiske smagsunivers på et meget højt kompleksitetsniveau. Snackserveringens flødebolle funkler på den frosne sten, der toner i en opsats med beplantning fra den omkringliggende natur. Enkel i udtrykket, men sikke en smag. En frossen kyllingelevermousse som bund, skum på gran, citronverbena som overtræk, og toppet med citronverbena som pasta, små myrer og syltede flager af nobilisgran. En mundfuld, der eksploderer i smag, og hvor de forskellige råvarer træder frem i mange bølgende smagslag. Det aromatiske og syrlige fra citronverbena og gran, sammen med kyllingemoussens dybe nuancer. Genial mundfuld, og sådan fortsætter det gennem aftenens retter.


     

  • FØVLING: Når betjeningen trækker det største læs

    FØVLING: Når betjeningen trækker det største læs

    .

    Ribehøj

    Ribevej 34
    6683 Føvling
    +45 75 39 85 32
    ribehoej.dk

    Her er en fremragende udsigt over en lille sø på kanten af det gamle grænseland mellem Danmark og Tyskland. Et nyrenoveret hus danner rammen om områdets mest lovpriste spisested, hvor menuen er stueren og følger de gængse skummende saucer skilt med grønne olier, kraftige glacer og en udpræget tendens til blomstermisbrug. På de glade gæster kan man høre, at det er godt, det ikke er alt for eksperimenterende.


     

  • KØBENHAVN: Smukke kompositioner med smagsmæssig præcision

    KØBENHAVN: Smukke kompositioner med smagsmæssig præcision

    .

    108

    Strandgade 108
    1401 København K
    +45 32 96 32 92
    108.dk

    Det lyse højloftede lokale er indrettet med kølig nordisk elegance, men klientellet er overvejende internationalt. Det giver naturligvis publicitet udover det sædvanlige at være Nomas lillebror, men også høje forventninger fra gæsterne, der, som sagt, ofte er kommet langvejs fra – fra vores tre nærmeste borde høres hhv. kinesisk, fransk og amerikansk engelsk.


     

  • KØBENHAVN: Den store rejse i smag

    KØBENHAVN: Den store rejse i smag

    .

    Tigermom
     


    Ryesgade 25
    2200 København N
    +45 53 84 25 25
    tigermom.dk

    Lisa Lov er en sjælden gave til fortolkningen af de mange asiatiske smagsudtryk. Med cambodjansk baggrund og opvækst i New Zealand har hun en skarp forståelse af hvert eneste køkkens særkender, hvilket hun fortolker i sin "Tigermom Feast".


     

  • AALBORG: Enkel og ærlig Aalborg-gourmet

    AALBORG: Enkel og ærlig Aalborg-gourmet

    .

    Alimentum

    Løkkegade 23
    9000 Aalborg
    +45 93 91 37 67
    restaurant-alimentum.dk

    Alimentum åbnede dørene i januar 2019, da køkkenchef Søren Birch og restaurantchef Simon Kvist Bjerre fra restaurant Tabu valgte at gå egne veje. Restauranten er gennemført indrettet i rå og urban stil og med et åbent køkken blandt de relativt få borde.


     

  • VEJLE: Elegant fusion med fjordudsigt

    VEJLE: Elegant fusion med fjordudsigt

    .

    Treetop

    Munkebjergvej 125
    7100 Vejle
    +45 76 42 85 00
    tree-top.dk

    I skønne naturomgivelser ligger Hotel Munkebjerg og skuer over Vejle Fjord. Hotellet rummer flere spisesteder, men det mest ambitiøse hedder Treetop, hvor den unge køkkenchef Nicolaj Christiansen råder. Vi melder vores ankomst i hotellets reception og hentes efter kort tid af en servitrice, der inviterer os ned i vinkælderen til champagne og snacks.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App