Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

HJØRRING: Ti års greatest hits hitter
19. apr. 2017

.

Vendia Gourmet

MESTERKLASSE

Markedsgade 9, 9800 Hjørring
+45 98 92 22 29
bryghusetvendia.dk
 

Konceptet for Bryghuset Vendias gourmetrestaurant skifter årligt, og i år tager det udgangspunkt i et jubilæum. Det er nemlig ti år siden, Kristian Rise første gang slog dørene op til restauranten, og det fejres med en perlerække af greatest hits fra årene, der gik. Snacksene lægger således ud med indslag fra 2014-menuen, hvor det danske smørrebrød blev fortolket.

Mest interessant er ”æggemaden”, der i Vendias nye version består af tynde skiver kammusling og avocado penslet med nøddeolie og toppet med kaviar. Langt fra det traditionelle stykke, men de fine nuancer af salt hav understøttes elegant af rettens fedme, og kombinationen af smag og tekstur sidder lige i skabet. I første egentlige ret er plukket taskekrabbe skjult under et tyndt lag blomkåls-panna cotta, mens der rundt på tallerkenens kant er anrettet et smukt farvenuanceret spil af blomkålscrudité, grønne kålblade og små romanescobuketter. Der er fin balance mellem krabben og det let bitre og søde i kålen, men forholdet mellem krabbe og kålelementer tipper dog lidt for meget til kålens fordel, så det smagsmæssigt bliver for dominerende til den sarte krabbe.

Køkkenets kreationer er alle en pincetpræcis og velovervejet æstetisk komposition med teknisk sikkerhed i tilberedning og tilsmagning, og betjeningen følger det høje faglige niveau. Hver ret ledsages af en kort fortælling om idé og ophav, og vinene får velvalgte og præcise ord med på vejen.

En af aftenens bedste retter er døbt ”infantil” og er en refleksion over spæde råvarer. Miniaturegulerødder og babymajs skyder op fra anretningens bund, der består af gulerodspuré, tempereret jomfruhummer og rogn fra stenbider, sild og heltling. Der er masser af interessante konsistenser i munden med hummerens bløde bid, rognenes poppen og det sprøde lette knas i de spæde grøntsager. Med en kraftig hummersauce får retten også en god tyngde til de infantile råvarer. En tysk riesling trocken i glasset har stadig den restsødme, der skal til at favne hummer og gulerødder, men den bidrager samtidig med en fin frisk syre, som strammer hele retten op.

Gourmetrestauranten, der kun er en lille del af bryghusets matrikel, har fået til huse i et lille aflukket lokale uden vinduer, og selvom biopejsen lyser op, og jazzmusikken spiller i baggrunden, mangler omgivelserne æstetiske detaljer, før stemningen følger med køkkenets og betjeningens høje niveau. Men trods ti år i toppen af nordjysk gastronomi, er der ingen metaltræthed at spore i Kristian Rises knivskarpe køkken.

 

 

Mere fra forsiden

  • NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Cacao Barry som ny partner for White Guide.


     

  • KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    .

    Restaurationen

      MEGET GOD KLASSE

    Møntergade 19, 1116 København K
    +45 33 14 94 95
    restaurationen.dk

    Glem alt om skum, støv og levende rejer og læn dig i stedet tilbage i brede stole og nyd det klassiske fransk-danske køkken hos det underspillede powercouple, Lisbeth og Bo Jacobsen. De har drevet restaurant sammen i over 25 år, og vi føler næsten, vi er hjemme hos dem privat – så meget gør de ud af at gøre gæsterne tilpasse. Dét er ægte værtskab, og sådan burde det være alle steder.


     

  • SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    I over 20 år har Rikke Brockstedt og gemal Kristian Evensen-Smidt drevet Restaurant Karoline Amalie i Virklund ved Silkeborg. Selvom et kvart århundrede er lang tid at skulle oppebære et konstant højt niveau, kan vi konstatere, at restauranten stadig er i særklasse.


     

  • KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    Midt i Nørrebrogades globale smeltedigel ligger en ægte italiensk oase. Bag stedet står to af pigerne fra det hedengangne ”Pop – et spiseri”, Rikke Kolding Pedersen og Nina Krysiza Sørensen, samt sommelieren Luna Hjerming. Hun står for udvælgelse af stedets vine, leverer god rådgivning og ikke mindst hygge om gæsterne, så alle føler sig hjemme.


     

  • KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    En væg af mos giver stemning og lyddæmpning i lille restaurant Mes, som ejes af kok Mads Rye Magnusson. Med baggrund fra bl.a. Falsled Kro og Geranium må han siges at kunne sit kram.

    Her serveres betalelig gourmetmad med vine næsten udelukkende fra Jura og Tyskland, både naturvine og mere klassiske. Stemningen er uformel med høj elektronisk musik, enkle sorte borde og rå lyspærer hængende fra loftet.


     

  • MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    Det er en råkold februardag, og vi kæmper os hen ad plørede stier gennem Vilhelmsborgskoven. Men så får vi øje på lyset og varmen i det nedlagte mejeri. Et smukt rum byder velkommen med hvidkalkede mure, buer og hvælvinger, og vi sidder behageligt i designerstole ved tykke damaskduge. Bag gryderne står en særdeles skarp gastronomisk personlighed, Allan Poulsen, med fortid på bl.a. Henne Kirkeby Kro og Bagatelle i Oslo.


     

  • GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    For 25 år siden rykkede første Bocuse d’Or-vinder, Jan Pedersen (han vandt for sin fiskeret), med La Cocotte ind i Glostrup Parkhotel. Pedersen er videre for længst, men for nylig har den historiske restaurant fået en makeover i millionklassen. Resultatet er smukt og komfortabelt, og i de nydelige lokaler får man i dag venlig og nærværende betjening og flot anrettet mad.


     

  • KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    Det er først og fremmest som cocktailbar, at Salon 39 har sin claim to fame, og det er velfortjent. Gode råvarer, godt håndværk og behagelig, præcis betjening kendetegner stedet, men ikke kun når det kommer til de våde varer. Man kan også spise aldeles udmærket før, efter eller imens, man slår sig løs på drinkskortet.


     

  • EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    Siden starten af 2016 har ansvaret for at videreføre Molskroens stolte traditioner hvilet på skuldrene af køkkenchef Steffen Villadsen. Og lad det være sagt med det samme – de høje gastronomiske ambitioner bliver indfriet til fulde.


     

  • AALBORG: En unik lokalgastronomisk fortælling

    AALBORG: En unik lokalgastronomisk fortælling

    Lokale råvarer er efterhånden blevet en selvfølge på landets bedste restauranter. Men det er langt fra alle, der formår at gøre det lokale til en så helstøbt og gennemført oplevelse som Tabu.

    Vi starter med snacks fra Limfjorden, hvor pocheret østers er rørt med syrlig cremefraiche og omkranset af gelé på persille. Anretningen er æstetisk smuk, kuglerund og grøn, og retten har en delikat og læskende smag af hav. I næste snack intensiveres havsmagen med blåmusling og sprød syltet agurk, inden en grillet jomfruhummer med røget bacon og tørret gulerod hiver intensiteten endnu en tak op.


     

White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar H.W. Larsen GASTRO unika Køb White Guide White Guide App