Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

ODENSE: Præcis og bæredygtig nydelse

ODENSE: Præcis og bæredygtig nydelse
16. feb. 2018

.

Vår

Vintapperstræde 10
5000 Odense C
+45 26 49 26 44
vaar.dk

I hyggelige Vintapperstræde har Jacob Buurmølle-Jensen sommeren 2017 åbnet en ambitiøs lille restaurant med blot seks borde. Buurmølle-Jensen, der før har været på bl.a. Kadeau og Naert, står ene mand i køkkenet og lægger vægt på bæredygtighed, så der er masser af økologi fra nærområdet på tallerkenerne og naturvin i glassene.

Du kan vælge fem eller ti retter, og vi vælger naturligvis de ti. Efter nogle appetizers, der bl.a. tæller en fremragende tatar, ankommer første egentlige ret, som er en tynd skive rå hellefisk garneret med radiser og grønkål. På siden af skålen finder vi en fyldig brændt fiskecreme med blæk og i bunden en muslingebouillon med løvstikkeolie - en velkomponeret ret både for øjet og ganen.

Aftenens kvinde på gulvet, Pernille Bohn Pedersen, sørger med en forfriskende uformel tone for at vores glas er fyldte, og hun er ikke bange for at skænke vine fra mindre vinlande som fx Slovenien og Grækenland. Således får vi til fisken en savatiano fra den græske producent Markou, der matcher ganske fint med sin friskhed og mineralske noter.

Havregrød med kyllingelever i løgbouillon hverken ser ud eller lyder måske som et smagsmæssigt lykketræf, men her bedrager skinnet, og den brune masse med revet Havgus og salvie på toppen er en skøn cremet og umamimættet mundfuld. Et mørt og smagfuldt stykke lammetunge på en lind kartoffelmos får modspil af rå rødbedeskiver og en intens sauce på lammefond og fermenteret rabarber.

Af desserterne synes vi især om sorbeten på gulerødder og havtorn med en sauce på kommensnaps, der giver den fornødne kant, og i glassene en Melsheimer riesling feinherb med frisk syre. Vår er helt klar til at lege med i toppen af Odenses gastronomiscene.

 

Mere restaurantnyt

  • Ny anmeldelse: Miró, Aarhus

    Ny anmeldelse: Miró, Aarhus

    NY ANMELDELSE: Drønærgerligt er det, at Toni Leichtle har valgt at lukke Miro i juli 2016, for stedet er i topform. Spis der, mens du kan."

    Hvor?
    Miró
    Marstrandsgade 2
    8000 Aarhus C

    Anmeldelsen vil blive bragt i White Guide 2016/17, som udkommer 23. maj. Men lige nu kan den også læses på Finans.


     

  • White Guide: Her er Sveriges bedste restauranter

    White Guide: Her er Sveriges bedste restauranter

    WHITE GUIDE: 7. marts lanceredes årets svenske udgave af White Guide i den Kungliga Operan i Stockholm. Se her, hvilke restauranter der modtog årets priser, og hvilke der opnåede tilstrækkeligt mange point til klassificeringen International mesterklasse.
     

    Svenske restauranter i International mesterklasse 2016

    Pointene er angivet som madpoint/totalpoint.

    1. Esperanto, Stockholm – 40/94
    2. Fäviken Magasinet, Järpen – 39/96
    3. Restaurant Frantzén, Stockholm – 38/92
    4. Gastrologik, Stockholm – 38/92


     

  • Ny anmeldelse: Koks, Tórshavn

    Ny anmeldelse: Koks, Tórshavn

    NY ANMELDELSE: “Det er meget sjældent, man oplever en restaurant, hvor køkkenet fortæller historien om et lands kulinariske traditioner så overbevisende, skarpt og velsmagende som Poul Andrias Ziska og hans team gør det på Koks.”

    Hvor?
    Koks
    Hotel Føroyar
    45 Oyggjarvegur
    Tórshavn 100
    Færøerne

    Anmeldelsen vil blive bragt i White Guide 2016/17, som udkommer 23. maj. Men lige nu kan den også læses på Finans.


     

  • Nyt og nydt: Ny køkkenchef til d’Angleterre, Gastromé sælger fra og Relæ-folk bag pastarestaurant

    Nyt og nydt: Ny køkkenchef til d’Angleterre, Gastromé sælger fra og Relæ-folk bag pastarestaurant

    RESTAURANTNYT: I den kommende tid er det flyttedag i køkkener landet over, og flere nye restauranter er på vej. Hvad enten du er til frisk pasta, fast food, venezuelansk gademad, mallemuk og søpindsvin, hjemmebrygget øl eller mad i et storcenter er der god grund til at læse videre. Her bringer vi et overblik over nyt og nydt i den gastronomiske andedam.

    Lad os starte i toppen. Skagen får igen fornøjelsen af Michel Michaud, tidligere køkkenchef på Ruths Hotel, som efter nogle år på Molskroen vender tilbage til byen. Ikke for at nyde et velfortjent otium, men for at styre køkkenet på Brøndums Hotel. Bevæger vi os til Midtjylland, har Det Gamle Mejeri i Vilhelsmborgskoven i Mårslet også netop fået nye kræfter bag komfuret. Hidtil har William Jørgensen og Søren Jakobsen fra Gastromé drevet stedet, som de nu har solgt for at få mere tid til deres gourmetrestaurant. Fra 1. marts hedder køkkenchefen Allan Poulsen. Han har tidligere bl.a. vundet årets kok, været køkkenchef på Henne Kirkeby Kro, Nimb Louise og Bagatelle i Oslo. I første omgang er der lagt op til, at restauranten drives videre som hidtil. ”Min ambition er som altid at lave mad af og med det bedste, naturen giver os med respekt for råvaren,” skriver Allan Poulsen på Facebook om restauranten, som efter planen genåbner 31. marts.

    Lidt længere sydpå strammer væggene omkring Me|Mu i Vejle, som 1. april flytter til større lokaler. Udover de fysiske rammer udvides også menukortet med a la carte-retter, som ”forener det klassisk franske håndværk med moderne teknikker og en ny nordisk tilgang.”

    På Sjælland får Roskilde til sommer et nyt brasserie i Byens Hus ved Stændertorvet. Bag stedet står Byens Hus sammen med Peter Møller og Flemming Haahr fra restaurant Moehr, og som her vil økologi, bæredygtighed og lokale råvarer have en central plads i konceptet.

    I København må Marchal i Hotel d’Angleterre på jagt efter en ny køkkenchef ...


     

  • Ny anmeldelse: The Restaurant by Kroun, Skodsborg

    Ny anmeldelse: The Restaurant by Kroun, Skodsborg

    NY ANMELDELSE: "Råvarerne er nordiske hele vejen igennem, men madlavningen er langt fra rå og fersk i stilen. Fællestrækket for retterne er, at det føles, som om de kommer lige fra hjertet – og at de simpelthen smager fantastisk."

    Hvor?
    The Restaurant by Kroun
    Kurhotel Skodsborg
    Skodsborg Strandvej 139
    2942 Skodsborg

    Læs hele anmeldelsen


     

  • Mød vores partnere: Lobo Contract

    Mød vores partnere: Lobo Contract

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Lobo Contract ApS som ny partner ved udgivelsen af White Guide 2016/17.

    Lobo Contract ApS er et 100% danskejet firma med over 30 års erfaring og en af Danmarks førende leverandør af møbler og interiør til restauranter, cafeer, hoteller, konferencelokaler osv.


     

  • Mød vores partnere: Skovdal & Skovdal

    Mød vores partnere: Skovdal & Skovdal

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Skovdal & Skovdal som vores eksklusive fotopartner ved udgivelsen af White Guide 2016/17.


     

  • Mød vores partnere: H.W.Larsen

    Mød vores partnere: H.W.Larsen

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere H.W.Larsen som ny partner ved udgivelsen af White Guide 2016/17.


     

  • Mød vores partnere: Arla Unika

    Mød vores partnere: Arla Unika

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Arla Unika som en af vores partnere for tredje år i træk.


     

  • Ny anmeldelse: FF, Aarhus

    Ny anmeldelse: FF, Aarhus

    NY ANMELDELSE: FF er mere casual cool barrestaurant end ambitiøs mellemklassegourmet. Et festligt sammenrend og delemad til en rimelig mønt, hvor der dog stadig er et uforløst potentiale for at levere en mere helstøbt totaloplevelse.

    Hvor?
    FF
    Åboulevarden 30
    8000 Aarhus C

    Læs hele anmeldelsen
    Hvis du har premium-versionen af White Guide App til iPhone, kan du finde anmeldelsen under menupunktet "Mine guides" -> "Nyåbnet". Du kan også læse den på Finans.

    Foto: Torben Hjulmand


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App