Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Forførende dogmefrihed

KØBENHAVN: Forførende dogmefrihed
01. mar. 2018

.

Mielcke & Hurtigkarl

Frederiksberg Runddel 1
2000 Frederiksberg
+45 38 34 84 36
mhcph.com

Tilbage i 2008 flyttede Jakob Mielcke og Jan Hurtigkarl fra den smukke beliggenhed ved havet i Ålsgårde til den smukke beliggenhed ved haven på Frederiksberg. Inden for er det særprægede, men yderst behagelige lydspor af ambient musik og lyde blot et af mange originale elementer, der gør restauranten til noget helt særligt, og det klæder det store lokale med højt til loftet, dets store planter og grønne udsmykning på væggene.

Den smukke fredede bygning fra det 17. århundrede i Det Kongelige Haveselskabs have benytter sig naturligvis i høj grad af det store udvalg af grønt og urter, der forefindes lige uden for døren. De lokale råvarer får dog ofte selskab af mere eksotiske ingredienser – ikke sjældent af japansk oprindelse – når køkkenet har lyst til det.

Der gås også gerne på jagt, og denne aften får vi charcuterie af gråand og gås med dyb smag og senere i menuen en ret med perfekt rosastegt due, der tilføres ekstra umamismag af trøffel, men også balanceres af syre fra rabarber. Vi bestiller den store ”metamorfose”-menu med tilhørende vinparringer. For vinen står portugisiske Jose Santos, der efterhånden er  blevet en institiution i den danske sommelierverden, og hans behagelige væsen, enorme viden og rundhåndede udskænkninger fornægter sig heller ikke denne aften.

En bunke af ærter, brøndkarse og andre grønne sager fra haven gemmer på østers og duftene og smagene går simpelt op i en højere enhed sammen med champagnen Varnier Fannière Cuvée St-Denis Grand Cru Brut. Restaurantchef Thomas Amir Korby sørger ikke kun for, at hele seancen forløber gnidningsfrit, og enhver gæst føler sig veltilpas, men er også manden bag, den fremragende juice- og kombuchamenu, der kan vælges som alternativ til vinen.

En ret med ansjoser i en kraftig sauce på artiskok og bergamotte er igen ren nydelse fuld af umami med et godt syrebid. Aftenens eneste ret, der ikke får os helt op at ringe er en dessert med en passionsfrugtsorbet med en sauce på kokos med et lille chilibid – slet ikke ringe, men bare ikke helt så fantastisk som alt andet. En vovet og fræk dessert med birk, sprød selleri og pulver af vaniljesmagende tonkabønner afslutter dog måltidet i den ånd, det er svært ikke at elske stedet for. En mousserende engelsk demi-sec fra Nyetimber er kvalitets- og smagsmæssigt over flere af dens franske konkurrenter.

Mielcke & Hurtigkarl viser os gang på gang, hvor vidunderligt forfriskende og forførende en kreativ dogmefri tilgang til kokkekunsten kan være, når det er gastronomiske genier, der står bag. Du finder kun få ligeså spændende restauranter noget sted i verden.

 

Mere restaurantnyt

  • Nørregaard og co. løfter sløret for det nye Kadeau

    Nørregaard og co. løfter sløret for det nye Kadeau

    RESTAURANTNYT: Som vi har skrevet om før, har Kadeau-drengene planer om at genopfinde Kadeau København som et mindre sted med færre pladser, mere intimitet og ressourcer til at trykke lidt ekstra på gaspedalen. Det bliver nu en realitet, og den 17. november 2015 åbner det nye Kadeau. Adressen er i nabolokalet til den nuværende restaurant, som til gengæld bliver til den dogmefri bistro Eldorado.

    - Vi er nu nået til et punkt, hvor vi ikke vil gå på kompromis, men i stedet føre vores høje ambitioner ud i livet, siger Nicolai Nørregaard, der er køkkenchef og partner i Kadeau.

    Med bare otte borde og et meget åbent køkken kan gæsterne på det nye Kadeau se frem til...


     

  • Ny anmeldelse: Aros Food Hall, Aarhus

    Ny anmeldelse: Aros Food Hall, Aarhus

    NY ANMELDELSE: "Aros’ restaurant har for nylig skiftet navn fra Art Restaurant til Food Hall. Ved samme lejlighed har lokalet fået en makeover med det formål at gøre restauranten til en mere integreret del af museet. Her er både kig til summende bier, kød i modningsskabe, krydderurter på reoler langs væggene og en fantastisk udsigt over byens tage."

    Hvor?
    Aros Food Hall
    Aros Allé 2
    8000 Aarhus C

    Læs hele anmeldelsen og se, hvor mange point...


     

  • Ny anmeldelse: Magasasa Dim Sum & Cocktails, København

    Ny anmeldelse: Magasasa Dim Sum & Cocktails, København

    NY ANMELDELSE: "La mian-nudelsuppen er et af stedets hofnumre, og det er imponerende at se kokken strække dejen, der efterhånden former sig til lange nudler lige foran gæsterne. Oksesuppen, de serveres i, er brændvarm, men smagen er lidt fad. Det samme gælder stedets dim sums, som er hjemmelavede og nydelige, men savner den sidste tilsmagning og finesse i anretningen."

    Hvor?
    Magasasa Dim Sum & Cocktails
    Flæsketorvet 54-56
    1711 København V

     

    Læs hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Magasasa Dim Sum & Cocktails, i den fulde version af White Guide App. App’en kan...


     

  • Noma lukker – og genopstår

    Noma lukker – og genopstår

    RESTAURANTNYT: René Redzepi planlægger at lukke Noma nytårsaften 2016. Men om alt går vel, genåbner restauranten i en helt ny version i 2017, siger han til New York Times.

    Det nye Noma kommer efter planen til at ligge på Refshaleøen i et lokale, som i skrivende stund trænger til mere end en kærlig hånd for at blive til en restaurant. Det vil René Redzepi og et team af håndværkere rette op på, og der vil også blive ansat en eller flere gartnere. I tidens ånd kommer Noma nemlig til at have sin egen have, men det bliver ikke noget hyggebed i gårdhaven. Nej, haven bliver en regulær mark, der kommer til at være et drivhus på taget af restauranten, og efter planen vil der også blive dyrket afgrøder på en tømmerflåde i den nærliggende kanal.

    Også menuen vil få en make-over, så den...


     

  • Thomas Herman åbner ikke restaurant

    Thomas Herman åbner ikke restaurant

    RESTAURANTNYT: Thomas Herman, som i mange år kørte parløb med Thomas Rode på Kong Hans og senere stod bag toprestauranten Herman i Tivoli, er snart tilbage i restaurantverdenen. Men ikke med en restaurant, understreger han.

    - Det bliver ikke en restaurant. Det bliver bare et bord med plads til otte mennesker, og der kommer til at være åbent cirka en dag om ugen. Ikke en fast dag, og ikke i weekenden, for da vil jeg hellere være sammen med min datter. Der kan også være flere uger, hvor jeg hellere vil en tur til Gran Canaria med min familie og derfor holder lukket. Jeg kommer ikke til at have nogle ansatte men vil hyre folk ind fra gang til gang.

    Hermans nye sted – som endnu ikke har et navn – kommer til at ligge i København og åbner i november. Derudover vil han afsløre, at madstilen bliver...


     

  • Ny norsk gourmetrestaurant i København

    Ny norsk gourmetrestaurant i København

    RESTAURANTNYT: Til oktober får København sin første restaurant med fokus på det norske køkkens unikke råvarer. Navnet bliver Naert, og bag stedet står en dansk køkkenchef, som har markeret sig med succes i Norge.

    Danske Jacob Burmølle-Jensen har i de seneste fire år arbejdet i Norge, senest på restauranten Bare i Bergen. Under hans tid i køkkenet blev restauranten optaget i White Guide Nordic. Vores anmelder gav Bare 79 point og skrev blandt andet:

    - Køkkenet har store ambitioner og leverer fine retter præget af særskilt god stil. Bare er omgivet af naturens generøse spisekammer, og kokkene bruger de fine råvarer til deres fordel.

    Netop de unikke norske råvarer har Jacob Burmølle-Jensen forelsket sig i, og på Naert vil gæsterne kunne sætte tænderne i retter med blandt andet fenalår, pinnekjøt, rømme og klipfisk. Stilen bliver...


     

  • Ny anmeldelse: Alchemist, København

    Ny anmeldelse: Alchemist, København

    NY ANMELDELSE: "Det er sjovt at blive præsenteret for guldfiskene Karl og Otto, som har fået et 250-liters akvarium i køkkenet, og det er befriende fjollet at male sit eget lille kunstværk af spiselige farver. Og det smager både godt og er smart tænkt at servere et ”spejlæg” på mango og vanilje som skal drysses med ”salt og peber” som viser sig være yoghurtpulver og lakrids. Alchemist er en eksplosion af gastronomisk nysgerrighed og legesyge, og når al energien styres i de rigtige former, er oplevelsen himmelsk. Det sker kun glimtvis, da White Guide lægger vejen forbi..."

    Hvor?
    Alchemist
    Århusgade 22
    2100 København Ø

    Læs hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Alchemist, i den fulde version af White Guide App. App’en kan downloades til iOS i App Store/iTunes Store og til Android i Google Play. Find alle nye anmeldelser i app'en under menupunktet "Mine guides.”


     

  • Fiskebaren snart klar med ny restaurant

    Fiskebaren snart klar med ny restaurant

    RESTAURANTNYT: Folkene bag Kødbyens Fiskebar er snart klar med en ny, stor restaurant ved Israels Plads i København. Musling er navnet, og som på Fiskebaren er hovedfokus på fisk og skaldyr.

    Ombygningen af den tidligere kinesiske restaurant på hjørnet af Linnésgade og Vendersgade har stået på længe, men nu åbner Musling snart. Restauranten skal være et uformelt og livligt sted, men med et skarpt fokus på kvalitet og mange vegetariske retter på kortet, som generelt hylder det rene og enkle. Det samme gælder vinkortet, ifølge folkene bag. Køkkenchefen er Morten Schou (tidligere bl.a. Ensemble i København, som i dag er lukket), og souschefen Mikkel Olsen (tidligere bl.a. Babette i Vordingborg).

    På gulvet kan gæsterne møde...


     

  • Kommer snart: White Guide Nordic 2016

    Kommer snart: White Guide Nordic 2016

    WHITE GUIDE: Sidste år lancerede vi White Guide Nordic med de 250 bedste restauranter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, herunder Svalbard og Færøerne. Snart kommer anden udgave af guiden, og der er flere nyheder.

    I år har vi intensiveret jagten på de bedste restauranter i Norden, og 2016-udgaven af White Guide Nordic vil indeholde hele 300 restauranter. Desuden er Grønland i år medtaget i guiden. Den 28. september vil vi annoncere endnu en tilføjelse. Følg med på Facebook og Twitter for opdateringer.

    Hvilke restauranter, der er inkluderet i White Guide Nordic 2016, afsløres...


     

  • Morten Kok åbner smørrebrødsrestaurant i Aalborg

    Morten Kok åbner smørrebrødsrestaurant i Aalborg

    RESTAURANTNYT: Den ålborgensiske gourmetinstitution Mortens Kro har netop udvidet med frokoståbent. På menuen vil være klassisk smørrebrød i moderne klæder.

    I 2013 åbnede Morten Nielsen, i Aalborg især kendt som Morten ”Kok” og manden bag Mortens Kro, en ambitiøs smørrebrødsrestaurant i Utzon Center. Den er nu lukket, men i stedet åbner Mortens Kro op til frokost med smørrebrød på menuen.

    Kokken Maria Hartmann kommer til at lægge linjen i køkkenet. Hun har blandt andet arbejdet på Umami og i 1,5 år som køkkenchef på Aamanns i København. 

    På menuen får de klassiske madder et kreativt twist, fx serveres den...


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App