Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Forførende dogmefrihed

KØBENHAVN: Forførende dogmefrihed
01. mar. 2018

.

Mielcke & Hurtigkarl

Frederiksberg Runddel 1
2000 Frederiksberg
+45 38 34 84 36
mhcph.com

Tilbage i 2008 flyttede Jakob Mielcke og Jan Hurtigkarl fra den smukke beliggenhed ved havet i Ålsgårde til den smukke beliggenhed ved haven på Frederiksberg. Inden for er det særprægede, men yderst behagelige lydspor af ambient musik og lyde blot et af mange originale elementer, der gør restauranten til noget helt særligt, og det klæder det store lokale med højt til loftet, dets store planter og grønne udsmykning på væggene.

Den smukke fredede bygning fra det 17. århundrede i Det Kongelige Haveselskabs have benytter sig naturligvis i høj grad af det store udvalg af grønt og urter, der forefindes lige uden for døren. De lokale råvarer får dog ofte selskab af mere eksotiske ingredienser – ikke sjældent af japansk oprindelse – når køkkenet har lyst til det.

Der gås også gerne på jagt, og denne aften får vi charcuterie af gråand og gås med dyb smag og senere i menuen en ret med perfekt rosastegt due, der tilføres ekstra umamismag af trøffel, men også balanceres af syre fra rabarber. Vi bestiller den store ”metamorfose”-menu med tilhørende vinparringer. For vinen står portugisiske Jose Santos, der efterhånden er  blevet en institiution i den danske sommelierverden, og hans behagelige væsen, enorme viden og rundhåndede udskænkninger fornægter sig heller ikke denne aften.

En bunke af ærter, brøndkarse og andre grønne sager fra haven gemmer på østers og duftene og smagene går simpelt op i en højere enhed sammen med champagnen Varnier Fannière Cuvée St-Denis Grand Cru Brut. Restaurantchef Thomas Amir Korby sørger ikke kun for, at hele seancen forløber gnidningsfrit, og enhver gæst føler sig veltilpas, men er også manden bag, den fremragende juice- og kombuchamenu, der kan vælges som alternativ til vinen.

En ret med ansjoser i en kraftig sauce på artiskok og bergamotte er igen ren nydelse fuld af umami med et godt syrebid. Aftenens eneste ret, der ikke får os helt op at ringe er en dessert med en passionsfrugtsorbet med en sauce på kokos med et lille chilibid – slet ikke ringe, men bare ikke helt så fantastisk som alt andet. En vovet og fræk dessert med birk, sprød selleri og pulver af vaniljesmagende tonkabønner afslutter dog måltidet i den ånd, det er svært ikke at elske stedet for. En mousserende engelsk demi-sec fra Nyetimber er kvalitets- og smagsmæssigt over flere af dens franske konkurrenter.

Mielcke & Hurtigkarl viser os gang på gang, hvor vidunderligt forfriskende og forførende en kreativ dogmefri tilgang til kokkekunsten kan være, når det er gastronomiske genier, der står bag. Du finder kun få ligeså spændende restauranter noget sted i verden.

 

Mere restaurantnyt

  • Ny anmeldelse: Restaurant Jørn, Aalborg

    Ny anmeldelse: Restaurant Jørn, Aalborg

    NY ANMELDELSE: "Årets megatrend må være bedre mad på kulturinstitutioner. Utzon Centers restaurant hedder nu Jørn. Et blændende lyst rum med fjorden til den ene side; åbent køkken og krydderurtevæg til den anden. Her er tjekket!"

    Hvor?
    Restaurant Jørn
    Slotspladsen 4
    9000 Aalborg

    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Restaurant Jørn hvis du har den fulde version af White Guide App. App’en kan ...


     

  • Ny anmeldelse: Bistro V, Aalborg

    Ny anmeldelse: Bistro V, Aalborg

    NY ANMELDELSE: "Bistro V, som siden 2013 har været lillesøster til Bryghuset Vendia i Hjørring, har endelig fået en tvilling i Aalborg - og det har været ventetiden værd."

    Hvor?
    Bistro V
    Toldbod Plads 2
    9000 Aalborg

    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Bistro V, hvis du har den fulde version af White Guide App. App’en kan downloades ...


     

  • Ny anmeldelse: Naert, København

    Ny anmeldelse: Naert, København

    NY ANMELDELSE: "Iceberg-bladene bringes i anvendelse som bittert grillet modspil til en ret med kulmule, som er sous videt præcist og saftigt og serveres med ulasteligt tilbehør af blomkål og brunet smør. En klassisk, yderst velsmagende kombination, som afspejler køkkenets glæde ved det sikre valg - og hvorfor ikke, når det virker?"

    Hvor?
    Naert
    Pilestræde 63
    1112 København K

    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Naert, hvis du har ...


     

  • Nyåbnet restaurant mister sin køkkenchef

    Nyåbnet restaurant mister sin køkkenchef

    RESTAURANTNYT: Kim Jeppesen, som står bag to gourmetrestauranter, Tabu i Aalborg og den nyåbnede Veto i Aarhus, trækker sig som ejer og køkkenchef. Restauranterne står overfor et konceptskifte, fortæller han.

    - Jeg har valgt at fratræde mine stillinger da mine gastronomiske visioner ikke længere stemmer overens med den fremtidige strategi for forretningerne, skriver Kim Jeppesen, men vil ikke uddybe nærmere, hvilke fremtidige strategier, der er lagt, da vi ringer til ham.

    Lige nu er ejerforholdet ved at blive afklaret, og det er endnu uvist, hvem der skal være køkkenchef på den nyåbnede Veto. På Tabu vil den unge kok ...


     

  • Lillebror lukker men genopstår med ambitiøst koncept

    Lillebror lukker men genopstår med ambitiøst koncept

    RESTAURANTNYT: Med deres næse-til-hale-extreme-restaurant Bror har de to tidligere Noma-sous chefer Victor Wågman og Samuel Nutter fået omvendt mange, som ikke troede, de var til tyrenosser og lammehjerne. For et år siden åbnede de så den mere konceptmæssigt afdæmpede cafe/restaurant Lillebror, også i København. Denne lukker nu, men det betyder ikke, at lokalet bare skal stå tomt.

    - Lillebror er en (endnu mere) afslappet udgave af søskenderestauranten Bror med to tidligere Noma-souschefer ved roret. Om dagen er der velbrygget kaffe og godt hjemmebag at hente, mens aftenen byder på en simpel menu med få men gennemtænkte valgmuligheder. Det er tydeligt, at der er dygtige kokke med et godt øje til de lokale råvarer i køkkenet, skrev vores anmelder bl.a. efter seneste besøg på Lillebror.

    Den 7. november er sidste åbningsdag på Lillebror. Henover vinteren vil der ...


     

  • Pluto-drengenes nye restaurant åbner med østers-happy hour

    Pluto-drengenes nye restaurant åbner med østers-happy hour

    RESTAURANTNYT: Fredag den 30. oktober åbner folkene bag Pluto, Gorilla, Barbie og Retour Steak endnu en restaurant. Navnet er Otto, og adressen er Store Kongensgade 34 i København, der hvor Congo og siden Kliché før lå.

    Håndværkerne er stadig i fuld sving med at få det sidste på plads i lokalet, der i skrivende stund ligner en byggetomt. Men de skal nok nå det, forsikrer Jesper Marcussen, som står bag det nye sted sammen med Rasmus Oubæk, Bjørn Rosendal Jacobsen og Christian Arildsen.
    - Vi har prøvet det, der er værre. På fredag kl. 16 åbner vi op for fyraftensbajere – eller mousserende vin måske nærmere - og derefter har vi åbent hver dag fra morgen til aften, syv dage om ugen, fortæller han.

    På åbningsdagen, såvel som hver dag fremover, vil der være happy hour med dobbelt op på østers fra kl. 16-18. Fra morgenstunden kan man vælge mellem ...


     

  • Thomas Hermans ”bord” åbent for booking

    Thomas Hermans ”bord” åbent for booking

    RESTAURANTNYT: "Thomas Herman åbner ikke restaurant,” skrev vi for godt en måned siden. Men hvad er det så for en slags sted, den tidligere Herman-køkkenchef står bag? Svaret er en chokoladebutik, hvor der lige præcis er plads til et 8-personers spisebord og et lillebitte køkken. Bordet kan bookes på udvalgte dage, og lige nu er tre datoer i december til fals – eller var.

    Arriba Nacional, som det nye sted hedder, er først og fremmest en chokoladebutik, hvor Thomas Herman sammen med Michael Grønlykke udlever en fælles passion for chokolade. De to har gennem flere år arbejdet sammen i Løgismose, blandt andet om etableringen af Restaurant Herman og med udviklingen af Summerbirds chokolader.

    Hos Arriba Nacional vil man blandt andet kunne købe chokolade i plader, mandler, nødder, chokoladecreme på glas, kransekage og flødeboller. Alt sammen nøje udvalgt og af exceptionel kvalitet. Og så er der Thomas Hermans bord.

    De otte pladser ...


     

  • Ny anmeldelse: Marchal, København

    Ny anmeldelse: Marchal, København

    WHITE GUIDE NORDIC SNEAK PEEK: Henover efteråret kan du få et ekstraordinært sneak peek på nogle af vores nye anmeldelser. De anmeldte restauranter er testet af White Guides anmeldere og vil blive bragt i engelsk oversættelse i White Guide Nordic 2016, som udkommer medio november.

    Samtidig kan du få en forsmag på de fordele, du får som registreret gæst på whiteguide.dk. Her får alle brugere, der opretter sig som gæsteanmeldere, eller Guiding Guests, nemlig gratis adgang til alle anmeldelserne publiceret i White Guide 2015/16. Måske får du lyst til at gøre adgangen til anmeldelserne permanent. Det er gratis, og det tager max 2 minutter at oprette sig.
     

    Fransk/nordisk symbiose i eksklusive rammer

    MAD 35 | SERVICE 22

    Uden for vores traditionelle kroer er gode hotelrestauranter sjældne herhjemme, og Marchal i Hotel d’Angleterre er kronjuvelen i denne kategori. At træde ind i lobbyen til det historiske hotel, hvor både rockstjerner og oliesheiker tjekker ind, når de er i København, er en oplevelse i sig selv. Men selvom indretningen er luksuriøs og tydeligvis dyr, så er det overraskende ...


     

  • Ny anmeldelse: Musling, København

    Ny anmeldelse: Musling, København

    NY ANMELDELSE: "Brødet er et saftigt og yndigt parfumeret naan med baba ghanoush, og den herligt stuevarme sandart er marineret ceviche-style i en meget mild lait de tigre med stærke pebere. Men de eksotiske indslag virker langt fra demonstrative eller forcerede, og de fleste af retterne er fine og harmoniske, næsten FOR pæne og afrundede."

    Hvor?
    Musling
    Linnésgade 14
    1361 København K

    Læs hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Musling i den fulde version af White Guide App. App’en ...


     

  • Ny anmeldelse: Tree Top, Vejle

    Ny anmeldelse: Tree Top, Vejle

    WHITE GUIDE NORDIC SNEAK PEEK: Henover efteråret kan du få et ekstraordinært sneak peek på nogle af vores nye anmeldelser. De anmeldte restauranter er testet af White Guides anmeldere og vil blive bragt i engelsk oversættelse i White Guide Nordic 2016, som udkommer medio november.

    Samtidig kan du få en forsmag på de fordele, du får som registreret gæst på whiteguide.dk. Her får alle brugere, der opretter sig som gæsteanmeldere, eller Guiding Guests, nemlig gratis adgang til alle anmeldelserne publiceret i White Guide 2015/16. Måske får du lyst til at gøre adgangen til anmeldelserne permanent. Det er gratis, og det tager max 2 minutter at oprette sig.

    Mildt asiatisk/nordisk/latino-lir på højt niveau

    MAD 33 | SERVICE 21

    Spørgsmålet om, hvorvidt Tree Top har formået at holde sit høje niveau efter, at den unge, ambitiøse Rasmus Munk forlod roret, er selvfølgelig i centrum, da vi tager plads i hotelrestauranten med det flotte åbne køkken til den ene side og en fortryllende udsigt over Vejle fjord til den anden. Rollen som køkkenchef er overtaget af Munks tidligere (og næsten ligeså unge) souschef Bryan Francisco, og det viser sig hurtigt, at det slet ikke står på hans agenda at sænke de  kulinariske ambitioner.

    Råvarerne er godt nok generelt blevet lidt mindre blærede og serveringerne mindre bombastiske, men det opvejes ...


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App