Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

AARHUS: Buldrende personlighed i stram stil

AARHUS: Buldrende personlighed i stram stil
21. sep. 2017

.

Frederikshøj


Oddervej 19-21
8000 Aarhus
+45 86 14 22 80
frederikshoj.com

Det er ikke nemt af få bord på Frederikshøj. Bookingsystemet er lige som alt andet dette sted anderledes. Man kan ikke bare klikke på en ønsket dato - man skal ligefrem anmode om at få bord. Når det så lykkes, er der til gengæld en unik oplevelse i vente. Køkkenchef Wassim Hallals store personlighed og kreative sjæl gennemsyrer alt på Frederikshøj. Her tør man gå all in, og du drikker klassiske vine med mange match, du sent vil glemme. Trods en indretning med store runde borde til to personer formår det ulasteligt dygtige personale at skabe varme og hygge, så du føler, at du sidder i din egen lille oase og er på en gastronomisk oplevelsesrejse.

Først en regn af syv både humoristiske og velsmagende appetizers, hvis grundtone er fedme, sødme, umami og røg. Blandt de opfindsomme og legesyge mundåbnere er en skål med pæne sten, hvoraf to af dem er spiselige. Kartoffel i kartoffel med letrøget fisk og en marmoreret hinde af kartoffel, der giver illusionen af at være sten, får smilet frem. Legen med former og teksturer er en af Wassim Hallals signaturer, som fortsætter igennem alle 15 serveringer i måltidet. En østers er ikke bare en østers, men en sprød flage af tørret østers med en østerscreme og spændstig salturt. En herlig bid af havet.

Blandt de mange originale og personlige retter står tunen som noget særligt. Det marmorerede stykker er lige brunet i kanten, pyntet op med pastinak som creme og som crisp og ved bordet overhældt med rigelige mængder mandler i brunet smør. Her er den særlige umamismag fra både tun og maillardreaktionen i brunet smør samtidig med, at teksturen er knasende i de mange mandler. En fantastisk fortolkning af en klassisk Barcelona-tapas – yderligere hævet til skyerne af en loirevin Montlouis-sur-Loire "Les Borderies" fra Le Rocher des Violettes, hvis noter af røg og hø er som et match made in heaven.

Og så er der desserterne: Look a like kirsebær med fyld af kirsebær, krumble og sorbet efterfulgt af en garnnøglelignende chokoladekugle med fyld af passion, hvor du til sidst skal "vaske tallerkenen op" med en fuldstændig illusion af en skuresvamp, der viser sig at være en spiselig svampekage med passionsfrugt-"opvaskemiddel". Måltidet forløses i dette potpourri af geniale dessertudklædninger. Totalt spiseligt blødkogt æg af syrlig frugt og hvid chokolade efterfulgt af guldbeklædt spiselig chokoladebar. For at fuldende det ekstravagante kommer der til kaffen en petitfourvogn med små ispinde, fyldte chokolader og klassisk fransk konfekt - alt udført i superligaklasse og med distinkte smage i hvert enkelt stykke.

Du har været hele vejen rundt i et måltid, hvis originalitet og gode anderledeshed underbygges af en fremragende vinparring med klassiske vine, udvalgt med omhu af de dygtige sommelierer. En totaloplevelse af de store.

 

Mere restaurantnyt

  •  

  • PARTNERNYT: Tari Seaweed

    PARTNERNYT: Tari Seaweed

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Tari Seaweed som partner.

    TARI – Faroe Seaweed er en færøsk tangvirksomhed med over ti års erfaring indenfor makroalgedyrkning, høstning, videreprocessering og produktudvikling. Søskendeparret Agnes Mols Mortensen og Mortan Mols Mortensen ejer og driver virksomheden, og biologisk bæredygtighed er fundamentet, som de bygger på. TARI har opbygget kompetence indenfor alle led i værdiforøgningskæden, fra de mikroskopiske stadier i tangdyrkningsprocessen og til højkvalitetsprodukter og ingredienser, og produktionsmetoderne udvikles løbende for at opnå den bedste kvalitet. ”Ocean”-produkterne er TARIs højkvalitets madprodukter. De er rene tangprodukter, som tørres ved under 30°C for at bevare så meget som muligt af den oprindelig råvarekvalitet. TARIs nyeste produkt er et tangsalt, og det indeholder egen produktion af færøsk havsalt.

    Læs mere her


     

  • PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Barfod Vin som partner.

    BARFOD VIN er unikke nordiske koldklimavine fra Røsnæs, den yderste, solbeskinnede og forblæste udkant af Vestsjælland. Landskabet er dramatisk kuperet randmoræne; et istidslandskab med banker af silt, sand, ler, grus og sten. Virkelig dårlig landbrugsjord. Virkelig godt mikroklima for vindyrkning på de sydvendte skråninger mod Kalundborg Fjord.
    Druerne får nogle tæsk her. Af sol, vind og salt fra havet. Små druer med intens smag som vilde bær. Især i de sandede dele af marken, hvor grønne druer bliver ravgyldent solbrændte, og sødmen varm som honning.


     

  • AALBORG: Fransk bistro er med på moden

    AALBORG: Fransk bistro er med på moden

    .

    Bistro Dejavú

    Ved Stranden 7 D
    9000 Aalborg
    +45 40 30 49 28
    bistrodejavu.dk

    Aalborgs  restaurantscene  har  i  de  senere  år  oplevet  et  sandt  boom,  og  Bistro  Dejavú  er  blandt  de  nyeste  skud  på  stammen  i  det  øvre  mellemniveau.  På  den  franske  bistro  vækkes  genkendelsens  glæde  af  flere  retter,  og  med  smagen  i  højsædet  får  det  klassiske  også  indimellem  et  fint,  moderne  præg.  Vores  første  ret  er  norske  kammuslinger,  der  har  en  vellykket  sprød  overflade  og  karakteristisk  smeltende  blød  midte. 


     

  • PARTNERNYT: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

    PARTNERNYT: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Mjødbryggeriet Petersen & Sønner som partner.

    Mjødbryggeriet Petersen & Sønner er grundlagt af Jørgen og hans to sønner Mikkel og Mads. Bryggeriet er startet med kærlighed som den bærende faktor: Kærlighed til mjød, kærlighed til råvarer af høj kvalitet, og kærlighed til en idéen om en familiedrevet virksomhed, som kan være en platform for at tilbringe tid med de mennesker, som man holder af.


     

  • KØBENHAVN: Amagerkansk nydelsesoase

    KØBENHAVN: Amagerkansk nydelsesoase

    .

    Toto

    Amagerbrogade 145
    2300 København S
    +45 30 48 36 22
    totovinbar.dk

    Der har længe været, og er for så vidt stadigvæk, langt mellem de gode spisesteder på Amager. I februar 2017 blev problemet dog noget mindre, da vin- og spisebaren Toto slog dørene op på Amagerbrogade.


     

  • PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø

    PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø

    Hele Fanø emmer af østers, når Fanø Østersfestival slår dørene op for tredje gang den 14. – 17. oktober 2018. Her dyster topkokke om titlen ’Årets Østerskok’. Alle kan smage med på kokkenes kreationer, gå på østerssafari og blive østerseksperter.


     

  • WHITE GUIDE DANMARK 2019 - LANCERING OG PRISOVERRÆKKELSER

     WHITE GUIDE DANMARK 2019 - LANCERING OG PRISOVERRÆKKELSER

    WHITE GUIDE DANMARK 2019 - TRENDSEMINAR, LANCERING OG PRISOVERRÆKKELSER
    I SOHO, mandag den 19/11-2018

    Sammen med Danmarks gastronomiske elite bydes du velkommen i SOHO af White Guide og vores partnere.


     

  • AALBORG: Gennemført saga om den nordjydske gastronomi

    AALBORG: Gennemført saga om den nordjydske gastronomi

    .

    Tabu

    Vesterå 5
    9000 Aalborg
    +45 88 19 60 58
    ta-bu.dk

    Tabu bygger på fortællingen om nordjydske råvarer og traditioner og spænder over geografiske nedslag fra Kjul via Jerslev og til Skagen. Snacksene starter i Limfjorden med Tabus signaturøstersret.


     

  • KERTEMINDE: Sikkert fiskekøkken i idylliske rammer

    KERTEMINDE: Sikkert fiskekøkken i idylliske rammer

    .

    Rudolf Mathis

    Dosseringen 13
    5300 Kerteminde
    +45 65 32 32 33
    rudolf-mathis.dk

    Siden 1985 har Puk Lyskjær Larsen og Ursula Plato drevet restauranten, som er opkaldt efter to af hans oldefædre: Niels Mathis, der var fiskehandler, og Hans Rudolf Pedersen, der var fisker. Den ligger idyllisk ved havneindløbet i hjertet af Kerteminde, og når solen skinner, er der forståeligt rift om bordene på den store terrasse.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App