Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Format til meget mere

KØBENHAVN: Format til meget mere
28. sep. 2017

.

Format

Sankt Annæ Plads 20
1250 København K
+45 69 15 65 85
formatcph.dk
 

Formats placering i en overdækket atriumgård inde bag facaden på det nyåbnede Hotel Skt. Annæ er en af byens mere specielle, og højden til loftet giver en luftig fornemmelse af at spise under åben himmel. Køkkenchef Will Smith har tidligere slået sine folder som souschef på topsteder som Geranium og Kong Hans, men hans tiltræden bag Formats næsten milliondyre Molteni-komfur markerer den første som køkkenchef.

Han står her for yderst sæsonpræget gastronomi med særligt fokus på syltning, saltning og henkogning. Hovedelementerne er tryghedsskabende og velkendte råvarer, mens legen er mere fri i sammensætningen af tilbehøret. For eksempel ledsages et stykke brændt torskeryg af en velgørende smørsauce smagt til med noritang, som giver intens fylde, mens syltede stikkelsbær skyder syre ind i regnskabet.

Servicen er veloplagt og ligeså er vinhåndteringen, som matcher torsken perfekt med et glas Auxey-Duresses fra Bourgogne med herlig syre og let smørrede noter fra fadet. Vinkortet udgøres i vid udstrækning af øko/bio-producenter, de fleste dog produceret på konventionel vis, selv om der også er rendyrket naturvin på kortet.

Til gengæld tages der ikke chancer med hovedretten, som vi desværre må vente alt for længe på. Fra serveringen af den foregående ret, går der 45 minutter, inden et stykke krogmodnet ribeye med friskplukkede kantareller, svampecreme, ramsløgskapers og en demiglace helt efter bogen, rammer bordet. Kødet savner noget krogmodnet karakter, og serveringen er lidt for forudsigelig, selv om den overordnet smager fornuftigt. Men sådan må det være på en hotelrestaurant, hvor både nysgerrige lokalgastronomer og kulinarisk tryghedssøgende gæster fra nær og fjern skal tilgodeses. Denne særlige øvelse lykkes i overvejende grad for restauranten, som starter forsigtigt ud, men som afgjort har formatet til at blande sig med byens øvre liga.

 

Mere restaurantnyt

  • Molskroen får ny køkkenchef

    Molskroen får ny køkkenchef

    RESTAURANTNYT: Michel Michaud stopper som køkkenchef på Molskroen, men afløseren er fundet.

    Da Michel Michaud i slutningen af 2013 stoppede som køkkenchef på Ruths Hotel i Skagen troede mange, at han ville gå på pension efter mere end en generation i toppen af dansk gastronomi. Sådan skulle det ikke være - i sommeren 2014 overtog Michaud det gastronomiske ansvar for en anden jysk gourmetdestination: Molskroen.

    Nu stopper Michel Michaud imidlertid som køkkenchef på Molskroen for at vende tilbage til Skagen, og ved årsskiftet står en ny, ung køkkenchef klar til at tage over. Steffen Villadsen er hans navn, og han har tidligere blandt andet arbejdet på ...


     

  • Ny bog undersøger Danmarks gastronomiske revolution

    Ny bog undersøger Danmarks gastronomiske revolution

    NYT OG NYDT: Hvordan kan et lille land i Norden på bare 30 år bevæge sig fra at være en gastronomisk udørk til at blive en verdensberømt gastronomisk destination? Det undersøger Ole Troelsø i en ny bog, som vi glæder os til at læse.

    Hvem var hovedaktører i den gastronomiske revolution, som i virkeligheden blev født i 1970’erne, men først for alvor fik luft under vingerne efter årtusindskiftet? Hvad var drivkraften, hvem står nutidens stjerner på skuldrene af, hvad kan vi lære af historien? Og hvad bliver det næste skridt for Danmarks gastronomiske revolution?

    Det undersøger gastronomiredaktør på Børsen, Ole Troelsø, i en ny bog, som udkommer ...


     

  • Ny anmeldelse: GÄST, Aarhus

    Ny anmeldelse: GÄST, Aarhus

    NY ANMELDELSE: "Med sikker hånd leverer køkkenet visuelt flot serverede retter, der smagsmæssigt sidder lige i skabet. Der er ikke tale om kulinariske revolutioner, men sikre klassikere som carpaccio får et lille og uprætentiøst twist med radicchio, karse og sprøde brødtern. Tjeneren anbefaler hertil en pinot grigio 2014 fra Arnasi - et udmærket valg, selvom vinen kæmper lidt med bitterheden fra radicchiosalaten."

    Hvor?
    GÄST
    Banegårdspladsen 14,
    8000 Aarhus

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet GÄST, hvis du har den fulde version af White Guide App. App’en kan ...


     

  • White Guide Nordic App er på gaden – og gratis lige nu

    White Guide Nordic App er på gaden – og gratis lige nu

    WHITE GUIDE: Den 16. november udkom White Guide Nordic med anmeldelser af de 300 bedste restauranter i hele Norden. Nu fås den også som app med flere smarte funktioner. Hvis du skynder dig, kan du få den gratis.

    White Guide Nordic App indeholder professionelle anmeldelser af de 300 bedste restauranter i hele Norden, komplet med point og kontaktinfo. Via det interaktive kort kan du altid finde en god restaurant nær dig, når du er på farten. Appen er på engelsk og byder på flere smarte søgefunktioner, anmeldelser samt et nyhedsfeed, så du altid er opdateret med de største nyheder fra den nordiske restaurantscene.

    Appen fås til iPhone og fås lige nu gratis i App Store/iTunes Store


     

  • Ny anmeldelse: Moehr, Roskilde

    Ny anmeldelse: Moehr, Roskilde

    NY ANMELDELSE: "À la carte-retterne kommer omkring både fisk, fugl og fæ i originale og innovative versioner, men man kan også gå klassisk og fx bestille østers eller bøf med béarnaise. Vores servering af ceviche-style kuller med græskar, æble og kærnemælk er et smukt billede på, hvad nutidig dansk gastronomi kan. Saftig fisk sat sammen med sprødt papirtyndt græskar og aromatisk æble demonstrerer stor madforståelse og er tillige indbydende anrettet uden overflødige elementer."

    Hvor?
    Moehr
    Skomagergade 40
    4000 Roskilde

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Moehr, hvis du har ...


     

  • Ny anmeldelse: Krogs Fiskerestaurant, København

    Ny anmeldelse: Krogs Fiskerestaurant, København

    NY ANMELDELSE: "Fiskesuppen er potent med en god, intens smag af fiskefond, men køkkenet er ikke lykkedes med de mange uens tilberedningstempi, suppens forskellige elementer kræver. Grove stykker af porre, gulerod og fennikel er helt eller delvist rå, mens hjerte-, kniv- og blåmuslinger er overtilberedt til en gummiagtig tekstur. Og en stakkels jomfruhummer er branket på grillen, så kødet er blevet trevlet og tørt. Hovedretten med havtaske er til gengæld meget let grillet og sidder fast på benet, og selvom en delikat, røget hummersauce med bacon yder en brav indsats som kompensation for, at fisken er undersaltet, lykkes det ikke. Dessertkortets arme riddere har knasende karamelkant og smager udmærket med en god, fed vaniljeis til, men tilbehøret af vingummiagtig dehydreret æble og en slags babymos på æble er uelegant."

    Hvor?
    Krogs Fiskerestaurant
    Gammel Strand 38
    1202 København K

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Krogs Fiskerestaurant hvis du har den fulde version af White Guide App. App’en kan ...


     

  • Ny anmeldelse: MadMad Mad Bodega

    Ny anmeldelse: MadMad Mad Bodega

    NY ANMELDELSE: "Sprødstegt, saftig sandart med kål i forskellige varianter, bundet sammen af en fin og let muslingesauce viser, at bodegaens køkkenchef siden efteråret 2015, Camilo Rasmussen Dahl, kan sit kram. Dahl anvender diverse moderne mormortricks til at få mest ud af råvaren, og sommerens friske råvarer strækkes til vinteren gennem syltning og fermentering."

    Hvor?
    MadMad Madbodega
    Vesterbrogade 96
    1620 København V

     

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet MadMad Madbodega hvis du ...


     

  • Ny anmeldelse: MASH Penthouse, København

    Ny anmeldelse: MASH Penthouse, København

    NY ANMELDELSE: "MASH-kædens nyeste steakhouse ligger i toppen af det nye Tivoli-hotel i København, og alene elevatorturen op til 12. etage er befriende udansk. Den kosmopolitiske stemning cementeres, da vi ledes den lange vej gennem restauranten til vores bord med udsigt over byens tage og præsenteres for et mad- og vinkort, der byder på alt andet end nynordisk puritanisme og økoflippet frelsthed."

    Hvor?
    MASH Penthouse
    Arni Magnussons Gade 4, 1577 København V

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet MASH Penthouse hvis du ...


     

  • Top 30: Her er Nordens bedste restauranter

    Top 30: Her er Nordens bedste restauranter

    WHITE GUIDE: Den anden udgave af White Guide Nordic blev lanceret i Helsinki den 16. november 2015. Guiden indeholder anmeldelser af de 300 bedste restauranter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Noma topper årets top 30-liste over de bedst anmeldte restauranter, og i alt er 14 danske restauranter på listen – heriblandt tre nye i Danmark, den ene på Færøerne.

    Top 30: White Guide Nordic 2016

    White Guide Nordic bruger de samme klassificeringer som White Guide Danmark. Der gives op til 100 point i alt, heraf op til 40 point for maden. Alle restauranter på top 30-listen er i International Mesterklasse, White Guides højeste klassificering.

    Pointene angives som madpoint/totalpoint.

    1. Noma, København, Danmark 39/97
    2. Fäviken Magasinet, Järpen/Åre, Sverige 39/96
    3. Geranium, København, Danmark 39/93
    4. Daniel Berlin Krog, Skåne Tranås, Sverige 39/92
    5. Esperanto, Stockholm, Sverige 38/94
    - Restaurant Frantzén, Stockholm, Sverige 38/94
    - Gastrologik, Stockholm, Sverige 38/94
    8. Maaemo, Oslo, Norge 38/93
    9. Kadeau København, København, Denmark 38/92
    - Oaxen Krog, Stockholm, Sverige 38/92
    11. Upper House Dining, Gothia Towers, Göteborg, Sverige 38/91
    12. Søllerød Kro, Holte, Danmark 37/91
    13. Mathias Dahlgren – Matsalen, Stockholm, Sverige 37/90
    - Mielcke & Hurtigkarl, København, Danmark 37/90
    - PM & Vänner, Växjö, Sverige 37/90
    16. Restaurant AOC, København, Danmark 37/89
    17. KOKS, Tórshavn/Færøerne, Danmark 37/84 - NY
    18. Operakällaren, Stockholm, Sverige 36/94
    19. Koka, Göteborg, Sverige 36/92 - NY
    20. Frederikshøj, Aarhus, Danmark 36/91
    21. Kong Hans Kælder, København, Danmark 36/90
    22. Studio, København, Danmark 36/89
    23. Hotel Frederiksminde, Præstø, Danmark 36/87 - NY
    - Kadeau Bornholm, Aakirkeby/Bornholm, Danmark 36/87
    25. Falsled Kro, Millinge, Danmark 36/86
    26. Olo, Helsinki, Finland 36/85
    27. Statholdergaarden, Oslo, Norge 36/84 - NY
    28. Hotell Borgholm, Borgholm/Öland, Sverige 36/83
    - Restaurang Vollmers, Malmö, Sverige 36/83
    30. Ti Trin Ned, Fredericia, Danmark 36/81 - NY

    I alt er 300 nordiske restauranter optaget i guiden – heraf 79 danske, færøske og grønlandske. Desuden præsenterer guiden de 25 bedste restauranter i Estland i samarbejde med Flavours of Estonia.


     

  • White Guide Nordic udkommer 16. november

    White Guide Nordic udkommer 16. november

    WHITE GUIDE: I morgen udkommer den 2. udgave af White Guide Nordic med anmeldelser på engelsk af Nordens 300 bedste restauranter. Som noget nyt inkluderer guidens 2016-udgave Grønland og Estland, og guiden fås både på tryk og som en ny redesignet app. Lige nu kan den trykte guide forudbestilles med rabat via Saxo.com.

    Køb White Guide Nordic nu
    White Guide Nordic 2016 lanceres i Helsinki mandag den 16. november kl. 17. Umiddelbart derefter er guiden til salg i butikker over hele Norden, og den vil også kunne fås som app via iTunes App Store. I Danmark kan den bl.a. købes via Saxo.com, hvor du lige nu kan du forudbestille den med rabat.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App