Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Format til meget mere

KØBENHAVN: Format til meget mere
28. sep. 2017

.

Format

Sankt Annæ Plads 20
1250 København K
+45 69 15 65 85
formatcph.dk
 

Formats placering i en overdækket atriumgård inde bag facaden på det nyåbnede Hotel Skt. Annæ er en af byens mere specielle, og højden til loftet giver en luftig fornemmelse af at spise under åben himmel. Køkkenchef Will Smith har tidligere slået sine folder som souschef på topsteder som Geranium og Kong Hans, men hans tiltræden bag Formats næsten milliondyre Molteni-komfur markerer den første som køkkenchef.

Han står her for yderst sæsonpræget gastronomi med særligt fokus på syltning, saltning og henkogning. Hovedelementerne er tryghedsskabende og velkendte råvarer, mens legen er mere fri i sammensætningen af tilbehøret. For eksempel ledsages et stykke brændt torskeryg af en velgørende smørsauce smagt til med noritang, som giver intens fylde, mens syltede stikkelsbær skyder syre ind i regnskabet.

Servicen er veloplagt og ligeså er vinhåndteringen, som matcher torsken perfekt med et glas Auxey-Duresses fra Bourgogne med herlig syre og let smørrede noter fra fadet. Vinkortet udgøres i vid udstrækning af øko/bio-producenter, de fleste dog produceret på konventionel vis, selv om der også er rendyrket naturvin på kortet.

Til gengæld tages der ikke chancer med hovedretten, som vi desværre må vente alt for længe på. Fra serveringen af den foregående ret, går der 45 minutter, inden et stykke krogmodnet ribeye med friskplukkede kantareller, svampecreme, ramsløgskapers og en demiglace helt efter bogen, rammer bordet. Kødet savner noget krogmodnet karakter, og serveringen er lidt for forudsigelig, selv om den overordnet smager fornuftigt. Men sådan må det være på en hotelrestaurant, hvor både nysgerrige lokalgastronomer og kulinarisk tryghedssøgende gæster fra nær og fjern skal tilgodeses. Denne særlige øvelse lykkes i overvejende grad for restauranten, som starter forsigtigt ud, men som afgjort har formatet til at blande sig med byens øvre liga.

 

Mere restaurantnyt

  • Mød vores partnere: DVC

    Mød vores partnere: DVC

    WHITE GUIDE: Vi er stolte af at præsentere DVC som produktionspartner ved lanceringen af White Guide 2016/17 den 23. maj i Skuespilhuset.

    Lanceringen af White Guide 2016/17 bliver vores flotteste til dato. Til at hjælpe os med afvikling af produktionen har vi fået DVC (Dansk Video Center A/S) til at hjælpe, bl.a. med udstyr til lyd, lys, skærme og projektorer.


     

  • Her er Danmarks 331 bedste restauranter

    Her er Danmarks 331 bedste restauranter

    WHITE GUIDE: 331 restauranter er med i årets White Guide, heriblandt 99 nye. Se listen her.

    Mandag 23. maj 2016 udkommer den 3. udgave af White Guide i Danmark - den hidtil mest omfattende redaktionelle bearbejdelse, præsentation og kritiske vurdering af Danmarks bedste restauranter.

    331 anbefalelsesværdige spisesteder fandt vej til årets guide, heraf ikke færre end 99 for første gang. Den markante udskiftning er et resultat af en intensiveret research på kvaliteten af restauranter fra Nuuk til Nexø og af en opgradering af guidens pointsystem, som du kan læse mere om her. Kort fortalt er det redaktionelle fokus på fire centrale paroler: originalitet, fornyelse, personlighed og stemning.

     


     

  • Mød vores partnere: Lavazza

    Mød vores partnere: Lavazza

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Lavazza for tredje år i træk som en af vores mest loyale samarbejdspartnere, både for White Guide Danmark, Sverige og Nordic.

    I mere end 100 år har Lavazza været italienernes foretrukne kaffemærke, og tallene taler deres tydelige sprog: Otte ud af ti familier i Italien sværger til Lavazza, når der står kaffe på indkøbssedlen.


     

  • Ny anmeldelse: Hummer, København

    Ny anmeldelse: Hummer, København

    NY ANMELDELSE: "Det synes at være en naturlov, at attraktiv beliggenhed er lig med ringe mad. Tag nu bare Nyhavn. Men sådan skal det ikke være på Hummer, som trods adressen i den lidt afsides østlige ende af Sunny Side satser på et ambitiøst koncept med hummer som omdrejningspunkt."

    Hvor?
    Hummer
    Nyhavn 63A
    1051 København K


     

  • Nyt og nydt: Toprestaurant lukket i Aalborg, ny gourmetrestaurant i Odense og masser af nyt i København

    Nyt og nydt: Toprestaurant lukket i Aalborg, ny gourmetrestaurant i Odense og masser af nyt i København

    WHITE GUIDE: Foråret er højsæson for åbning og lukning af restauranter. Her er de mest spændende og ærgerlige nyheder i måneden, der gik, og de som kommer.


     

  • Ny anmeldelse: Brøndums Hotel, Skagen

    Ny anmeldelse: Brøndums Hotel, Skagen

    NY ANMELDELSE: "Der var alligevel ikke tale om blot at nyde otiummet, da Michel Michaud takkede af som køkkenchef på Molskroen i vinter. Han ville tilbage til Skagen, og det er han i den grad kommet med sin nye stilling som kaptajn på det gode skib Brøndums."

    Hvor?
    Brøndums Hotel
    Anchersvej 3
    9990 Skagen


     

  • Ny anmeldelse: Værksted 1751

    Ny anmeldelse: Værksted 1751

    NY ANMELDELSE: Simpelt med gode råvarer i centrum synes at være mantraet, som Værksted 1751 efterlever til UG."

    Hvor?
    Værksted 1751
    Sundevedsgade 4
    1751 København V

    Anmeldelsen kan læses på Finans.

    Foto: Wilfred Gachau


     

  • Mød vores partnere: Jacobsen

    Mød vores partnere: Jacobsen

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Jacobsen som ny partner ved udgivelsen af White Guide 2016/17.


     

  • Ny anmeldelse: Tree Top, Vejle

    Ny anmeldelse: Tree Top, Vejle

    NY ANMELDELSE: Tree Top byder på en forrygende aften med sublime kombinationer af det nordiske, sydamerikanske og asiatiske køkken. Den engagerede køkkenchef og den unge betjening bidrager til en aften, du sent vil glemme."

    Hvor?
    Tree Top
    Munkebjerg Hotel
    Munkebjergvej 125
    7100 Vejle

     


     

  • Ny anmeldelse: Applaus, Aalborg

    Ny anmeldelse: Applaus, Aalborg

    NY ANMELDELSE: Det ville faktisk ikke være helt af vejen af afslutte et måltid på Applaus med et stående bifald til kokken. Mads Hyllested åbnede i april 2016 sin restaurant i et nyindrettet, råt lokale, og den stryger med en flot kombination af storbytrends og velsmag direkte ind på listen over Aalborgs bedste restauranter."

    Hvor?
    Restaurant Applaus
    Ved Stranden 9a
    9000 Aalborg


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App